200 år siden spanierne huserede i Nyborg

af Per John Hansen

Men det var et ridende fransk jægerregiment, der kom først

Da englænderne i begyndelsen af 1800-tallet havde stjålet den danske flåde, allierede Frederik den 6. sig med Rusland og Frankrig, hvis hær foruden franskmænd bestod af hollændere og spaniere, og der blev planlagt et angreb på Sverige tidligt i 1808. Og det var en beslutning, der kom til at berøre Nyborg.

De franske tropper, der blev sendt nordpå , stod spredt i Nordtyskland og bestod af to franske, to spanske og en hollandsk division på sammenlagt 32.000 mand.

Den 1. marts 1808 blev soldaterne sendt til Danmark, og den 15. marts red det 14. franske Jægerregiment gennem Landporten i Nyborg. Og længere kom hverken franskmændene eller de kort efter ankomne spaniere og hollændere. De længstblivende soldater, spanierne, ankom 23. marts. Planen var ellers, at tropperne skulle forcere Storebælt og Øresund, mens de engelske krigsskibe var iset inde i svenske havne. Det var de imidlertid ikke, fordi isen netop dét år var brudt tidligt op, og samtidig var det lykkedes englænderne at sende så mange krigsskibe til Storebælt, at de reelt kunne spærre bæltet. Det lykkedes dog at få enkelte spaniere sejlet til Sjælland.

Togtet udsat
Englændernes effektivitet gav Napoleon et påskud til at udsætte togtet mod Sverige, og de hollandske tropper blev trukket helt ud af Danmark, mens franskmændene holdt til i Holsten og Slesvig. Spanierne blev spredt over Østjylland, Sjælland og Fyn – med hovedkvarter i Nyborg.

Den ansvarsfulde post som leder af forsvaret og højstkommanderende for Fæstningen i Nyborg var generalmajor Güldencrone, mens lederen af de spanske tropper var generalløjtnant, marquis de la Romana, der sammen med sine øverstbefalende folk indlogerede sig og havde hovedkvarter på Hotel Postgården.

Spaniernes ophold i Nyborg varede i fem måneder, og det var storpolitik, der fik dem til at vende tilbage til fædrelandet. Napoleon havde nemlig mod spaniernes vilje indsat sin bror som Spaniens konge. Det var en handling, som fik spanierne til at alliere sig med Napoleons værste fjende, England, og det var da også englænderne der fra Slipshavn fik sejlet spanierne i Nyborg hjem, så de kunne deltage i kampen om den spanske kroner. Andre spaniere, blandt andet på Sjælland, var ikke lige så heldige.

I spaniernes sidste dage i Nyborg sad nerverne naturligvis uden på skjorten hos både danskere og spaniere. Alle frygtede blodsudgydelser, men det var heldigvis ubegrundet.

Rare mennesker
Mens spanierne var i Nyborg, blev de betragtet som rare og omgængelige mennesker, og der er ikke opbevaret en eneste klage over dem. Anderledes var det med franskmændenes optræden. Den blev der klaget over, og den viste sig ved uberettigede fordringer med hensyn til bespisning og forsøg på selvtægt.

Forfatterne Momme og Rædde skrev i 1840’erne, at spanierne var beskedne og omgængelige, og der er da også efterkommere efter de spanske soldater blandt andet på Fyn.

Konspirationen med englænderne og flugten fra Danmark blev i første omgang af danskerne betragtet som forræderi, men senere fandt man dog ud af, at spaniernes handlinger både kunne forklares og forsvares med de mange ”narrestreger”, som Napoleon udsatte såvel fjender som venner for – udelukkende for at få sin vilje i alle sine gøremål.


Kilde: "Spaniolerne i Nyborg og Søkampen på Nyborg Fjord", der er skrevet af tidligere Nyborg-postmester, løjtnant Carl Nielsen. Bogen blev udgivet på Nyborg Lokalhistoriske Arkivs Forlag i 2003, og det er stadig muligt at erhverve sig et eksemplar af den spændende og informative bog ved henvendelse til Nyborg Bøger & Papir i Kongegade eller arkivet. Pris: 49,95 kroner.