Fem Nyborgsoldater led druknedøden
Det skete under sejlads fra Nyborg mod Langeland

Søndag den 7. august i 1892 drog fem menige soldater fra 7. bataljon i Nyborg af sted i båd fra Bæltbyen – med Langeland som mål. Men de nåede aldrig frem og led i stedet druknedøden i et uvejr med kraftige kaste- eller hvirvelvinde, der fik båden til at kæntre.
Tragedien blev omtalt i Nyborg Avis to dage senere og findes også beskrevet i Nyborg Avis’ gamle årgange:


Fra Nyborg Avis:
.
I Søndags (7. Aug.) Morges KI. 41/2 sejlede 5 menige Soldater af 7de Bataillon fra Nyborg i en lejet Baad, sandsynligvis for at begive sig til Langeland. De ere imidlertid ikke vendt tilbage, ligesom de, saavidt vides, ikke have naaet Langeland. Der er derfor stærk Formodning om, at de desværre alle ere druknede. Vejret var nemlig i Søndags Morges til op paa Formiddagen temmelig forrygende, og det antages, at Baaden under en Kaste- eller Hvirvelvind er kæntret og de ombordværende saaledes gaaede i søen uden at kunne bjerge sig. En Fisker, der var ude at fiske Rødspætter nævnte Morgen, saa Baaden ud for Kløverhagen (en Odde ud for Kongshøi), men ved den Tid klarede den sig ret pænt. Derimod kom der senere nogle stærke Byger, der endog var saa haarde, at en Fisker maatte stryge Sejlene paa nær Fokken.
De formodede forulykkede vare: P. L. Eriksen, Vindeby, Th. Herm. Madsen, Snøde, Fred. R. Petersen, Lohals, Jac. Madsen 'Hansen, Tranekær, og Otto 'Hansen, Snøde.
Baaden var temmelig ny – den var kun et par Aar gammel -, tilhører Baadebygger P. Jensen heraf byen.

Fra Nyborg Avis gamle Årgange

Det meddeles os senere, at de fem Soldater agtede sig til Lohals.
I Morges er Boghandler Schønemann sammen med Købmand Schrøder sejlet ud for at slæbe Vaad mellem Vresen og Langeland.
Ligeledes er Baadebygger P. Jensen og Fiskerifoged Christoffersen taget ud for at søge efter de forulykkede.
18. August:
Der er nu absolut Vished for, at de 5 savnede Soldater er forulykkede, idet der til Bataillonen er indløben Meddelelse om, at en Baad i Gaar Aftes til Lohals har indbragt Liget af Nr. 99 Jacob Madsen 'Hansen, Tranekær. Det var Fisker P. Sørensen, Slipshan, der fandt Liget. Det laa drivende i Vandet sydvest for Kobberdybet.
Den 20. Aug. meddeles, at Fisker Ole Hansen heraf Byen den foregaaende Dag fandt Liget af Fr. Rasmussen Petersen, Lohals. Det laa ved Hvidgrundsballonen. udfor Kajberg.
Samme Aften inddrev ved Lejbølle paa Langeland, Liget af den tredie af Soldaterne, Otto Hansen fra Snøde.
— Liget af Fred. Rasmus Petersen, der blev fundet paa Nyborg Fjord, blev den følgende Dag fra Sygehusets Lighus af hans Kammerater baaret til Havnen, hvorfra en Baad førte det til hans Hjemstavn Lohals. Efter Kisten fulgte den afdødes Fader og Søster samt Officerer, Underofficerer og Mandskabet fra Kompagniet.
Den 20. August drev Liget af Theodor Hermann Madsen fra Snøde i Land ved Korsør.
Og Dagen efter, den 21. Aug. fandtes den femte af de forulykkede Soldater, Nr. 38, Peter Lauritz Eriksen fra Vindeby, hvis lig drev ind på Rødbjerghavn på Langeland.

Efter den ulykkelige hændelse skrev en Maren Rasmussen, Hesselager, Fyn, Danmark, Evropa, nedenstående vers, der er blevet indleveret til Nyborg Lokalhistoriske Arkiv af Birgit Pedersen, Thingsagervænget 3, 5878 Hesselager:
 

Klik på billedet for at se verset i den originale håndskrevne udgave

Vers 1
Iblandt Nyborg By Soldater
Var der jo i Sommer fem
Rigtig glade tro Krabater
Langeland var deres Hjem
Og længsel fattes alle fem
Til deres kære Barndoms Hjem

2 Vers
Da en Søndag fri de vare (fik)
Fik de fat i en Sejlklar Baad
Tænkte der var ingen fare
Men gik til den kække Daad.
De sejled ud af Nyborg Havn
Mod den kære Fødestavn.

3 vers
Men de aldrig mere skue
Deres kære Barndoms Hjem
Storm og Bølger vældig true
Baaden med de kære fem
Og midt i Havets dybe Skød
De fandt den kolde bratte Død

4de vers
Hvordan den Ulykke skete
Aldrig man at vide faar
Hvordan de mod Døden strede
Ukendt for vort Øje staar
Men ude paa det vilde Hav
De sank i deres dybe Grav

5te vers
Da til Nyborg rygtet naaede
At forsvunden var de fem
Ud man sejlede med Baade
Over alt man søgte dem
Men dog saa lang en Tid henrunde
Før deres kolde Lig man fandt

6te vers
Ak saaledes tit det hender
Midt i Livets fryd og Fred
Ingen her sin skebne kender
Før end Dagens Lys gaar ned
I Aftenstunden gald man saa
Førend Afsked klokken slaar

7ende vers
Hist paa Langeland sad Venner
Vente paa de kære fem
Som paa deres sejltur sender
Tanken til det kære Hjem
Men deres kære Far og Mor
De skue aldrig mer paa Jord

8ende
Nu er deres Øjne lukket
Nu de ligger under Mulm
Men vort Fædreland har mistet
Sønner fem saa tro som Guld
I Nyborg Mindet glemmes ej
Om Dem som braqt gik dødens Vej

9ende Vers
Det var Hjemmets Haab og Glæde
Men de hjemmet mer ej saa
Deres kære bitre Græde
Over dem de savne maa
Vi haaber vel mens Tiden gaar
At Gud vil Læge deres Saar