Herrested kirke 1589 - 1598
Uddrag af Biskop Jacob Madsens Visitatsbog 1588 - 1604, si. 109
- 110:
21. marts 1589:
Kirken, tårnet, 1 spir på enden ved koret, tækket med bly på
nordsiden, undtaget ved tårnet 8 alen med munketagsten; på
sydsiden over koret og apsis bag ved med bly, det andet med
munketagsten; tårnet med vingeteglsten. Megen hugget kamp i
koret, apsis alt. Altertavlen: den korsfæstede, røverne, smuk;
på fløjene de 12 apostle. Døbefont ved højre side neden for
koret. Prædikestolen foran koret højt ved hvælvingen. 5½
hvælvinger. 1 forgyldt lidet statelig monstrans (skrin til i
katolsk tid at opbevare det indviede alterbrød) af kobber. Alle
bøger. Klæder gode. 2 messing lysestager. Kirkegården ligger
nede i en dal. Kirken på et højt bjerg. Kirkegårdsmuren god. 11
træer. Kirkeladen ved magt.
1 skøn klokke i tårnet (år 1592 den 25. april var denne klokke
omstøbt og ophængt); den anden stod på kirkegården; der var gået
et stykke af den, men det skader dog ikke, 2 små (klokker) i
spiret. Stod der år 1591 den 28. marts, jeg lå der om natten.
Tårnet istandsat påny.
25. juni 1598:
Nye stole i kirken af fyr (kostede i alt 90 daler); ny
prædikestol (kostede 32 1/3 daler).
Med anden hånd:
På nordsiden af koret er i muren indsat et epitafium af sten,
som Niels Bild lod opsætte år 1594. Foroven sidder Niels Bild,
fru Margrethe med hendes 4 døtre på knæ, lige som på grønne
hynder, med deres ane(våben) forgyldt og bemalet rundt på
stenen.