Nyborg red med på
rundskue-bølgen

Rundskuedage i hvert fald fra 1913 til 1927

I 1913 gennemførtes den første rundskuedag i Nyborg, og det skete efter inspiration fra København. Dér gennemførte de københavnske journalister ikke alene Danmarks, men klodens først rundskuedag i 1910 – og tjente styrtende med penge på arrangementet gennem en længere årrække. Og idéen spredte sig ikke kun ud over hele landet men også over landets grænser.
I Nyborg arbejdede bestyrelsen for den lokale afdeling af organisationen Dansk Arbejde i 1913 med planer om en ”dansk uge” i Bæltbyen og inviterede ifølge Nyborg Avis indehaverne af byens største forretninger og virksomheder til et møde om forslaget den 30. august.

Kun én dag
En ”dansk uge” blev det ikke til. Beslutningen blev i stedet én ”dansk dag”, og den blev koblet sammen med en rundskuedag. Og det blev som nævnt byens første.
På mødet blev der nedsat et arbejdsudvalg, og det viste sig at være hurtigarbejdende, for allerede den 18. september skrev Nyborg Avis, at et program var færdigt. Men ikke nok med det: Datoen for ”den danske dag” og rundskuedagen var allerede fastsat til den 27. september!
På programmet var blandt andet musikalsk underholdning forskellige steder i byen, bal, oplæsning og taler, og det var ligeledes besluttet, at dagen også skulle markeres med festfyrværkeri og ved ophængning af massevis af flag og guirlander. Men vigtigst var nok forretningernes udstilling af udelukkende danske varer og åbent hus på virksomheder og offentlige institutioner.
Ved køb af et særligt rundskuehæfte til én krone var der gratis adgang til en koncert og til et bal, ligesom man gratis kunne besøge nogle af de lokale virksomheder og institutioner. Det var eksempelvis Statsbanernes Værksteder, gasværket, Bryggeriet Carlsminde, vandtårnet, Nyborg Kirke, Korsbrødregården, Nyborg Jernstøberi, Biografen Fotorama og Schønemanns Fabriker.

Var også lodseddel
Et rundskuehæfte var desuden en lodseddel til en række fine præmier. For eksempel var førstepræmien en herre- eller damegarderobe til en værdi af 65 kroner, og i alt blev der trykt 1000 hæfter.
Ved rundskuedagen i 1925 var førstepræmien intet mindre end en Fordvogn, og i 1927 var det en Chevrolet-Touring, ligesom der eksempelvis kunne vindes et sæt kurvemøbler, noget så moderne som et elektrisk strygejern, radioer og cykler.
Som rundskuedagen i 1913 nærmere sig, blev der sponsoreret flere præmier. Det gjaldt eksempelvis middage på to lokale restauranter, fem hektoliter kul, to gange tre flasker sort cognac, tre flasker fin gammel rom fra C.F. Schalburg og en halv kasse cigarer fra fabrikant Børgesen.
Der var så megen rift om rundskuehæfterne, at der udover første oplag på 1000 stykker måtte trykkes flere – og samtidig blev der retfærdigvis skaffet flere præmier.
Om rundskuet skriver Nyborg Avis på skuets åbningsdag, at der var livlig tilslutning allerede fra først på dagen.
På Carlsminde-bryggeriet ventede der gæsterne en behagelig overraskelse, nemlig en ”akkurat tilpas tempereret morgenpilsner”, og hos Schønemanns Fabrikker tog forretningsfører H. Jensen ”gæstfrit mod de mange, der strømmede til, og de fik – så længere lageret rakte – en kalender og en kogebog.”

Jazz begejstrede
I 1925 åbnedes rundskuedagen den 14. september præcis klokken 16 med noget så eksotisk som ”en knaldrende fanfare fra The Diamond Jazz Band, der øjeblikkelig slog igennem, og hvis ry hurtigt bredtes over byen. Mage til musik har man jo ikke før hverken set eller hørt her på pladsen”, skrev Nyborg Avis begejstret.
Orkesteret spillede også om aftenen til en midnatskabaret, hvor Storm P. og Chr. Arhoff, der kaldte sig Storm og Stille, var et par af dem.
Men der var meget mere at glæde sig over: Tombolaer, lykkehjul, gættekonkurrencer om indholdet af mønter i to kasser, en afstemning om vinduespyntningen i butikkerne og en forlystelsespark.
I de tre afstemningskonkurrencer var der hver et par tusinde deltagere, og vindueskonkurrencen blev vundet af gartner Christoffersen fra Blomsterhallen med 706 stemmer. Udstillingen var lavet af ekspeditrice frk. Vestergaard, og hun fik en rundskuepræmie på 25 kroner.

Kabaret-succes
En kabaret blev der også budt på, og avisens udsendte mente, at den havde man ikke bedre selv i København. Det begrundede han blandt andet med, at de tidligere nævnte jazzmusikere morede sig så meget over de optrædende, at tårerne trillede dem ned ad kinderne.
På rundskuedagens anden og sidste dag fik Nyborg også besøg af ikke alene skibe fra den danske flåde, men også af to ubåde fra deres faste base ved Slipshavn. Af krigsskibene var det orlogsskibet Niels Juel med dets høje tre-benede pansermast, der var dominerende – og den havde da også et besøgstal mellem 10.000 og 11.000 - men de besøgende fik også mulighed for at se krydserne Hejmdal og Gejser ved Postdampskibsmolen samt ni torpedobåde, skibet Lossen og tre mineskibe.

Dagens sensation
Ifølge Nyborg Avis var dagens sensation dog opvisning af en af vandflyverne, dengang kaldet en flyvebåd, fra hangaren på Slipshavn. Det var Flådens Chef, hr. viceadmiral Konow, der med ”udsøgt eksværdighed” havde efterkommet arrangørernes anmodning om også at sende en vandflyver, og den blev fløjet af løjtnant Greve, som imponerede alle med sin dristige opvisning. Den omfattede blandt andet flyvende spiraler og kunstnumeret ”det faldende blad”, hvor motoren i nogen tid blev slukket, og flyveren styrtede mod vandet, mens den hvirvlede rundt – for til sidst at blive rettet op.
En dykkeropvisning arrangeret af Nyborg Skibsværft blev også noget af et tilløbsstykke. I dykkerdragten befandt sig Carl Gregersen, og han var så længe på havnens bund, at det fik Nyborg Avis’ udsendte til at spøge med, at han nok havde spist sin middagsmad under opholdet i det grumsede vand. Inspirationen til påstanden fik journalisten, da dykkeren kom op fra vandet med et skilt med teksten: ”Maden – siger værten på Industrien – den laver vi, så I ka’ li’en.”
Der blev sat punktum for dette års rundskuedag med et bal i Teatersalen, og dets sidste del blev overværet af den daværende kronprins – den senere kong Frederik IX - og flere af flådens officerer.

 

 

Såvel to ubåde som en vandflyver fra Slipshavn – som dem på billedet – var blandt attraktionerne ved rundskuedagen i 1925. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv. (klik på billedet for at se det i en stor udgave)

Sidste rundskue?
Rundskuet i Nyborg i september 1927 var sandsynligvis det sidste, og det fik ikke megen omtale i Nyborg Avis. Og i hvert fald ligger det fast, at avisen ikke har omtaler af rundskuer i hverken 1929, 1931, 1932 og 1933, og det hører med til historien, at der i Nyborg kun blev holdt rundskuer hvert andet år, mens det i andre byer var hvert år. Og i København helt frem til 1988.
Rundskuet i 1927 blev holdt i samarbejde mellem Borger- og Haandværkerforeningen og byens journalister. På skuets og jubilæumsudstillingens fire dage var der langt færre gæster end ved stævnet to år tidligere, men det blev da til et overskud på 2.500 kroner til rundskue-arrangørerne.
Borger- og Haandværkerforeningen tjente 1.400 kroner på sin udstilling, der var stablet på benene for at markere foreningens 60 års-jubilæum.
På jubilæumsudstillingen var hele Borgerforeningen fyldt med stande, og der var massevis af udstillere, som repræsenterede både industrien og håndværkere. Opbakningen til udstillingen var så stor, at Nyborg Avis kaldte arrangementet for et lille lokalt købestævne.
En af dette års konkurrencer i rundskuehæftet gik ud på, at man skulle finde 26 forskellige bogstaver i lige så mange af byens forretninger og så sætte bogstaverne rigtigt sammen, og der blev efterfølgende trukket lod blandt deltagerne om to gange 25 kroner.

Annonce i Nyborg Avis for rundskuet i 1925. (Klik på billedet for at se en stor version)

Rundskuemanden
En anden konkurrence gik ud på at finde rundskuemanden, der fra klokken 20 til 23 befandt sig i teatersalen. Det viste sig at være ingeniør Poul Andersen, der blev afsløret af Jens Chr. Jensen, Nørrevoldgade 36 i Nyborg, og hans præmie var 20 kroner.
Med rundskuehæftet i hånden kunne man også i 1927 få rabat ved besøg på en række lokale virksomheder, og som nævnt fungerede hæftet også som en lodseddel i en konkurrence med en Chevrolet-Touring som førstepræmie. Til sammenligning kan nævnes, at førstepræmien i det københavnske rundskue samme år var intet mindre end en flyvemaskine, mens en anden af præmierne var et sommerhus på hjul!

Kilde: Nyborg Avis