|
Finnigans ære
Anders Roslund
Forlaget Forum 2007
En mand anholdes i Stockholm for en
voldsepisode på Finlandsbåden. I sig selv en
banal forbrydelse men da makkerparet Ewert
Frens og Svend Sundkvist skal checke et par
baggrundsinformationer på den anholdte -
Jack Schwarz - overraskes de af, at der
intet er at finde. Schwarz har ganske
simpelt ingen fortid, ingen kender ham. Han
viser sig i stedet at være identisk med en
John Frey - en fange som blev erklæret død i
et amerikansk fængsel for 6 år siden.
Han skulle have været henrettet for mord og
voldtægt på datteren af en senator og ifølge
de amerikanske myndigheder er det præcist
hvad der skete... En ganske spændende
historie som udover en krimiintrige også
rummer en udtalt kritik af det amerikanske
retssystem. Den er ganske spændende og
slutningen overrasker.
Krimien er skrevet af makkerparret Anders
Roslund og Börge Hellström som også har
skrevet "Udyret" (2005) og senest "Box 21"
(2006). Et forfatterpar som også med "Finnigans
Ære" sætter samfundsmæssige spørgsmål til
debat og Finnigans ære problematiserer bl.a.
om Sverige kan udlevere forbrydere til lande
med dødsstraf.
Læst af bibliotekar Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |