Hvide duer ved daggry
James Lee Burke
Modtryk 2002

"Hvide duer ved daggry" er en historisk roman og sådanne er efter min mening dybt afhængige af tre faktorer. Dels skal den historiske ramme være interessant og vedkommende beskrevet, dels skal handlingen være spændende og så skal personerne være troværdige. Jeg synes Burkes roman besidder disse tre. Burkes roman foregår under den amerikanske borgerkrig (1861-1865) og årene lige efter. De to venner Robert Perru og Willie Burke (forfatterens egne forfædre er på spil her) melder sig frivillgt til konføderationens (sydstaternes) hær. De er begge forelskede i nordstatskvinden, sygeplejesken Abigail og Willie har desuden et tæt venskab med slavekvinden Flower. På denne vis får læseren et ofte gruopvækkende indblik i forskellige sociale klasser i sydstatssamfundet. De fire forskellige skæbner kæmper alle imod svære odds på grund af den meget brutale krig. Især i skildringerne af de forskellige (meningsløse) slag slår Burkes blomstrende og farverige sprog igennem og man får det næsten fysisk dårligt ved at læse om de brutale slag og nedslagtninger. Efter krigen (som de alle fire overlever) følger vi det amerikanske samfunds udvikling som er præget af had og frygt og stadig skarpe skel mellem racerne som bl.a. resulterer i dannelsen af Ku Klux Klan. Romanens synsvinkel går på skift mellem personerne og giver på denne måde et nuanceret billede af konflikterne.

 Læst af bibliotekar Jarl Østergaard jlo@nyborg.dk