Lisinka

Birgit Pouplier. 1996.

Kan man både være kunstner og mor og hustru? Det kan godt lade sig gøre i dag, men i midten af 1800-tallet, i guldalderen, var det nærmest umuligt. Alligevel er det det Lisinka, maleren Elisabeth Jerichau Baumann gør alt for at være. Det bliver en kamp gennem hele hendes liv
Lisinka er født i 1819 i Polen i et velstående hjem. Hun bliver uddannet i Tyskland, og kommer så til Rom, hvor hun møder de skandinaviske kunstnere, som har dannet en hel koloni dernede. Det er Marstrand, Lundbye, H.C. Andersen, Rørbye – og ikke mindst billedhuggeren Adolf Jerichau. Han bliver hendes livs kærlighed. Det bliver et dramatisk ægteskab. De er begge kunstnere med op- og nedture. Adolf er depressiv og går sommetider helt i sort. De får 9 børn. To døtre bliver sindssyge og kommer på en anstalt i Tyskland.
Økonomisk går det selvfølgelig heller ikke altid så godt, selvom Lisinka absolut har sans for køb og salg af sine og Adolfs værker.
Kan Lisinka så male i dette menageri? Ja, det kan hun. Hun er en blændende portrætmaler. Hun får forbindelser i de højeste kredse, omgås kongehuset, Christian IX og Luise, så hun tager bl.a. lige en tur til London og maler Alexandra, og får samtidig en snak med Dickens og nogle kunstmæcener.
Lisinka er elskelig, stærk, klog, stædig, dominerende og til en vis grad hensynsløs i sin kamp for sin og Adolfs kunst og sin families ve og vel.
Hun får et spændende liv med mange sorger og glæder, sejre og nederlag, venner og fjender. Hun er bestemt en person, som har sat sine spor.

Hendes far sagde engang til hende: ”Du er et af de klogeste børn, jeg kender. Og et af de stærkeste. Derfor har du et stort ansvar, Lisinka. Et ansvar, som du ikke altid forstår. Jeg vil bede dig tænke lidt på andre, før du tænker på dig selv. Hvis du kunne det, ville dit liv blive lettere. Også de andres omkring dig.”

Læst af bibliotekar Tove Jensen toje@nyborg.dk

Hør Tove anbefale romanen i Radio Fyn