Musik - sjov med emneord
Når man søger efter musik i Nyborg Biblioteks
base, kan man støde på diverse emneord, der skal
være med til at definere, hvilken slags musik, man
har søgt frem. Her præsenterer vi løbende nogle af
emneordene – og ikke mindst deres betydning.
Vidste du, at musik-emneordet al-jil
dækker over følgende?
Mens shaabi dominerede i Cairos slumkvarterer i
70'erne, udvikledes et nyt og mere poleret, ægyptisk
alternativ til vestlig pop. Synthesizerne blev
programmeret til at spille arabiske skalaer, og
sangere som også kunne se søde ud på
kassetteomslagene charmerede med deres bløde stemmer
publikum med romantiske kærlighedstekster. Al-jil
betyder "den nye bølge" og refererer muligvis til
genrens nye måde at omgås de traditionelle
ægyptiske, nubiske eller beduin-rødder på. Der blev
rynket på næsen af genrens forfladigelse af de
traditionelle musikalske skalaer og klassisk arabisk
musiks finere vokale nuancer - og de klichéfyldte
tekster - men de unge tog den nye lyd til sig
CENTRALE KUNSTNERE: Amr Diab, til stadighed en af
den arabiske verdens bedst sælgende kunstnere siden
slutningen af 1980'erne
Et eksempel er denne opsamling, hvor ”Amr Diab”
bidrager
ROCK. ANTOLOGIER
Oriental summer hits. - [S.l.] : Warner Music Sweden,
p 2003. - 1 cd
Warner Strategic Marketing 5050466-7657-2.
Indspilninger publiceret 1988-2003.
Indhold: `Amru Diyab: Nour el ain : Habibi / Amr
Diab. Khaled: Didi. Panjabi MC: Mundian to bach ke ;
Jogi. Despina Vandi: Gia. Ofra Haza: I'm nin' alu.
Antique: Alli mia fora. Samirah Sa`id: Youm wara
youm / Samira Said & Cheb Mami. Alabina: Alabina.
Holly Valance: Kiss kiss. Ishtar: C'est la vie ;
Last kiss. Bhangra Knights: Husan (extended version)
/ Bhangra Knights vs. Husan. Fun-Da-Mental: Ja sha
taan. Hakim: Yaho. Hisham `Abbas: Habibi dah : Nari
narien. Karizma: Yurudum.

Vidste du, at musik-emneordet "konkret
musik" dækker over følgende?
Konkret musik opstod efter 2. verdenskrig,
lanceret af franskmanden Pierre Schaeffer (Musique
concrète, 1950), og betegner manipulerede optagelser
af reallyde, f.eks. optagelser fra banegårde og
lyden af en vanddråbe, der falder. I starten blev
lydoptagelserne bearbejdet ved at overspille
optagelserne i forskellige hastigheder mellem flere
spolebåndoptagere, klippe og klistre båndstumper
sammen etc., senere op i 1950'erne gav
elektronmusikstudierne andre muligheder, især fordi
man her kunne arbejde med syntetisk lyd. Således kan
man sige, at konkret musik var forgængeren til
elektroakustisk musik og elektronisk musik. Konkret
musik kan fungere enten som et selvstændigt værk
eller som et delelement i et ordinært musikstykke
Centrale kunstnere: Olivier Messiaen, André Jolivet,
Pierre Boulez, Luigi Nono, Karlheinz Stockhausen,
Else Marie Pade
Et eksempel er:
VOKALMUSIK
Pade, Else Marie
[Aquarellen über das Meer]
Aquarellen über das Meer / Else Marie Pade ; Richard
Krug, recitation ; Gert Sørensen, slagtøj ; Helen
Davies Mikkelborg, harpe. - Copenhagen : Dacapo, p
2008. - 1 cd. - (Open space)
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Vidste du, at musik-emneordet new age
dækker over følgende?
New age musik er vanskelig at beskrive nøjagtigt.
Dens grænser ikke er særligt veldefinerede og
udøvernes tilhørsforhold til diverse new age
trosretninger er også afgørende for, hvorvidt de
selv betragter sig som new age musikere. Groft sagt
er der dog tale om rolig, melodisk og til tider
næsten monoton musik. Den er ofte udført på
elektroniske instrumenter. Musikken er langstrakt og
ikke sjældent indgår optagelser af naturlyde som et
element. New age musik beskæftiger sig hovedsagligt
med temaer som naturen, godhed, skønhed osv. i
forsøget på at tilbyde visioner om en fredelig og
bedre verden. Musikalsk har genren rødder i genrer
som ambient, klassisk musik og elektronisk musik.
Der hentes også vigtig inspiration fra verdensmusik
og jazz, som fx pladeselskabet ECM
Centrale kunstnere: Gandalf, Deuter, Kitaro, Klaus
Schønning, Mike Rowland, Aeoliah, David Arkenstone,
Frank Lorentzen og Kim Skovbye
Et eksempel er
NEW AGE
Flintholm, Henning
Less is more / Henning Flintholm ... [et al.]. -
Fønix Musik, p 2011. - 1 cd + 1 bilag

Søg på emneordet i databasen
New Age
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Vidste du, at musik-emneordet filmmusik
dækker over følgende?
Emneordet anvendes på musik, der er komponeret til
film, enten som underlægningsmusik eller som
selvstændige sange eller musikstykker. Anvendes også
på enkeltværker eller samlinger af musik, der ikke
er komponeret til film, men hvor det af udgivelsen
fremgår, at musikken indgår i én eller flere film.
Oftest vil der være tale om en blanding af de to
typer. Fonogrammer udgivet med hele eller dele af
lydsporet fra en film tildeles også emneordet
soundtracks. Filmmusik anvendes som emneord, når
mere end 20% af musikken relaterer sig til film.
Lydsporet til filmatiserede operaer, operetter og
musicals får emneord på opera, operette eller
musical samt filmmusik og soundtracks
Video-udgivelser får ikke emneord på filmmusik.
Video-udgivelser med ikke-sceniske opførelser af
operaer, operetter og musicals får emneord på
operafilm, operettefilm eller filmmusical
Samlinger af sange fra forskellige film får emneord
på filmsange. Musik og sange fra Disney-tegnefilm
får emneord på disneymusik
Arrangementer af filmmusik til f.eks.
koncertopførelse får emneord på filmsuite
Kendingsmelodier og anden musik fra fx tv-serier får
emneord på tv-musik (og ikke filmmusik)
Et eksempel er:

Vidste du, at musik-emneordet gothic rock
dækker over følgende?
Genren opstod i England i sluthalvfjerdserne
med bands som Joy Division, Siouxie & the Banshees
og Bauhaus. Udsprang fra den britiske punk dog ofte
tilsat synthesizere og med intellektuelle temaer
kredsende om døden og dystre til deprimerende
tekster. Opnåede i startfirserne større kommercielt
gennembrud med bands som f.eks. the Cure og kulturen
blev kendetegnet ved sort påklædning og stort
forbrug af eyeliner og make-up. Blev således også en
del af den for tiden meget populære new wave scene.
Fik i halvfemserne en genfødsel især med hjælp fra
Marilyn Manson men denne renæssance bar mere præg af
kulturelle lighedspunkter end egentlige musikalske.
Genren er siden blevet vedhæftet blødere metal navne
som Evanecense og Within Temptation, typisk med
kvindelige forsangere, som en gotisk forlængelse af
dele af metallens dyrkelse af middelalderen. I dag
skal der ikke meget mere end sort påklædning, bleg
hudfarve og punket attitude til før man anses for at
være goth
Centrale kunstnere: The Cure, Fields of the Nephilim,
the Mission
Søg på emneordet og gå på opdagelse i databasen:
Gothic
Singer/Songwriter
Vidste du, at musik-emneordet singer/songwriter
dækker over følgende?
Betegnelse for musikere der skriver, komponerer og
selv fremfører deres eget materiale. Ofte fremfører
kunstneren sine sange alene ledsaget af sit eget
akkompagnement på som oftest guitar eller klaver,
men det er også blevet mere og mere almindeligt med
backinggrupper, der i givet fald for det meste er af
begrænset størrelse.
Historie
Oprindelsen til genren kan spores tilbage til den
tidlige amerikanske country og folk som fremført af
f.eks. Woody Guthrie, Leadbelly og Pete Seeger men
sit egentlige gennembrud fik genren i 60'erne og
70'erne da folk som Bob Dylan, Paul Simon og Joni
Mitchell for alvor slog igennem på musikscenen.
Indholdsmæssigt er sangene ofte et forsøg på
storytelling eller de tager udgangspunkt i
personlige historier og ikke sjældent har de
holdningsmæssige eller direkte politiske budskaber
på dagsordenen. Man kan argumentere for, at bands
som f.eks. Crosby, Stills, Nash & Young eller Simon
& Garfunkel for så vidt også passer til genrens
definitioner, men generelt defineres genren netop
som værende fremført af en solist
Centrale kunstnere: Bob Dylan, James Taylor, Jackson
Browne, Neil Young, Bruce Springsteen, Tracy
Chapman, Billy Joel, Alanis Morissette, Ani DiFranco
Søg på emneordet og gå på opdagelse i databasen:
Singer/Songwriter
----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Crossover
Vidste du, at musik-emneordet crossover dækker
over følgende?
Crossover som genre betegner i vores udlægning
musik, der opstår i mødet mellem klassisk og rytmisk
musik. Selve betegnelsen crossover vandt indpas i
løbet af 1990'erne og i dag bruges den af mange blot
til at betegne sammenblandingen af forskellige
musikalske genrer generelt.
Historie
Vi har som nævnt valgt at holde fast i den
oprindelige og snævre danske definition da vi herved
får en mere velafgrænset og brugbar genre at operere
med. Crossover skabes både af klassiske og rytmiske
komponister og ofte bevæger den sig i grænselandet
mellem f.eks. partiturmusik og improvisation.
Historisk har genren rødder tilbage til navnlig de
klassiske komponisters brug af elementer fra f.eks.
folkemusikken og jazzen.
Senere i 1950'erne opstod den såkaldte third
stream, der blev navngivet af Gunther Schuller som
samtidig stedfæstede genren som værende placeret
midt imellem klassisk musik og jazz. I dag vil third
stream-musikken umiddelbart kunne placeres under
betegnelsen crossover.
Crossover må ikke forveksles med genrer som
jazz/klassisk, pop/klassisk, rock/klassisk m.m. da
disse betegnelser ikke dækker over en decideret
sammenblanding af genrer men derimod at f.eks.
klassisk musik fremføres på en jazzet måde, jvf.
Jacques Loussier eller the Classical Jazz Quartet,
eller en poppet måde som f.eks. af Vanessa-Mae eller
il Divo.Heller ikke en genre som let klassisk falder
ind under vores definition af crossover, selv om
musik af denne type ofte i udlandet defineres som
præcis det. Således er en populær definition af
crossover netop, at det er musik fra én genre, der
bliver populær blandt lyttere, som normalt hører
musik fra andre mere populære genrer, eksempelvis
Pachelbels Kanon i D-dur eller Mozarts "Elvira
Madigan"
Centrale kunstnere: Yo-Yo Ma, Michael Nyman,
Michael Mantler og the Crossover Ensemble, Palle
Mikkelborg
Søg på emneordet og gå på opdagelse i databasen:
Crossover
Et eksempel på Crossover er:
Vampire Weekend

Vampire Weekend består af fire medlemmer som
mødtes på Columbia University. Despiller en
musikalsk blanding af afrikansk populærmusik
og amerikansk indie-rock, en stil de selv
betegner som "upper west side soweto".
Gruppen udsendte i 2008 deres selvbetitlede
debutalbum, der bl.a. indeholdt singlerne
"Oxford Comma" og "A-punk", der af
musikmagasinet Rolling Stone blev udnævnt
til den fjerde bedste sang i 2008.