Skumringstimen.

Af Johan Theorin

2008.

Den 5-årige Jens forlader i nysgerrighed sine bedsteforældres hus på Øland og forsvinder sporløst. Han er går ud i Alvaret, et stort øde naturområde - tågen ligger tæt. Man finder ham ikke.
Drengens forsvinden og ukendte skæbne sætter dybe spor i familien. Nu mere end 20 år efter kigger hans mor stadig efter ham, når hun færdes på gaden. Er det min Jens? Hun er nu langtidssygemeldt, drikker for meget og er dybt ensom. Hendes kontakt til resten af familien er minimal.
En dag bliver hun ringet op af sin far Gerlof, som stadig bor på Øland. Der er dukket spor op. Han har modtaget en sandal, som kunne være den, Jens havde på, da han forsvandt. Det får Julia tilbage til Øland, og far og datter begynder at grave i fortiden. Det ribber op i mange bortgemte følelser og tanker, men giver også far og datter chancen for at nærme sig hinanden igen og få deres skyldfølelser endevendt.
Man finder den døde Jens og opklaringen involverer flere af øens beboere. Det opruller en helt anden historie, hvor griskhed, gammelt nag, hævn og kærlighed sætter handlingen i det forholdsvis lukkede samfund. Opklaringsarbejdet er dramatisk og farligt for Gerlof og Julia, for modstanderne står heller ikke nu tilbage for noget. Det er med livet som indsats, at de søger sandheden – og dermed kan få begravet Jens og komme videre med deres liv.

Læst af bibliotekar Tove Jensen toje@nyborg.dk