|
Det sorte ekko
Michael Connelly
Klim 2004
"Det sorte ekko" er den første roman i
Michael Connellys serie om kriminalbetjenten
Harry Bosch. Dette bind udkom første gang i
1997 men uanset hvilken udgave man får fat i
er det glimrende læsning. Bosch er en
enspænder i Los Angeles politi - konstant på
kant med sin chef og sine øvrige omgivelser
men samtidig en så dygtig opklarer at han ikke
bliver fyret, når han bruger sin noget
uortodokse opklaringsmetoder (selvom det er
tæt på). Vi har altså at gøre med en
klassisk hårdkogt amerikansk krimi men i et
meget nutidigt miljø. Bosch bliver tilkaldt
da man finder et lig i et rør ved et
vandreservoir og bliver naturligvis meget
overrasket da han genkender liget som en af
sine gamle kammerater fra sin tid som soldat
i Vietnam. Han får en ny kvindelig makker og
går i gang med efterforskningen men snart er
han uver overvågning af den interne
afdeling. Mordet viser sig at have
forbindelse med et netop begået bankkup hvor
røverne trængte ind i banken vha. en gravet
tunnel og der viser sig flere forbindelser
til Vietnam. Men passer det mønster
Bosh får øje på? og kan Bosh klare presset
fra sine egne traumatiske erindringer. En
glimrende krimi med et solidt plot,
troværdige personskildringer og mange
overraskelser undervejs og så en
gennemgående stemning af undergang og
fordærv.
Læst af bibliotekar Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |