|
Stiklingen
Af Audur Ava Olafsdottir 2009
Det er vist første gang, jeg har læst en
bog, hvor der ikke er et eneste usympatisk
menneske. Alle her er venlige, imødekommende
og vil det bedste – vel at mærke uden at det
bliver sødt og kvalmende.
Den 22-årige Arnljotur forlader sin familie
og sin spæde datter - et resultat af et kort
møde i familiens drivhus i en sen nattetime
med barnets moder. Hans interesse i moderen
er begrænset, men datteren fylder i hans
tanker. Han rejser sydpå for at renovere en
klosterhave. Med sig har han 3
rosenstiklinger fra sin mors have og drømmen
om at finde sin plads i tilværelsen. Han
falder til blandt klosterbrødrene og
indbyggerne i den lille by ved Middelhavet.
Men så dukker datteren op. Hun har behov for
pasning, mens barnets moder gør sin
uddannelse færdig. Så pludselig står
Arnljotur med alle de praktiske udfordringer
med madlavning, bleskift, vask, opdragelse -
men også med den store glæde og stolthed
over barnet, som nu også er et lysende
pragteksemplar. For ikke bare hedde hun
Flora Sol – hun stråler og spreder glæde og
velvære omkring sig. Og barnets moder får
også en større og større plads i hans tanker
og drømme.
En dejlig, livsbekræftende kærlighedsroman
med mange gode tanker.
Læst af bibliotekar Tove Jensen
toje@nyborg.dk
|
 |