Kender du en eller flere unge med interessere
for elektronisk musik, improvisationsdans eller
lyskunst?
Så har vi brug for din hjælp til at få dem op af
stolene og tilmelde sig en workshop, der kan
kvalificere dem til at gå videre til KulturCamp
2012!
På de indledende workshops skal de unge, under
kyndig vejledning fra nogle af landets
ypperligste lærere, afprøve egne kompetencer
sammen med andre unge.
Kun de mest talentfulde unge går videre til
KulturCamp 2012, som afholdes I uge 8. Her skal
de unge lave en fælles produktion under kyndig
vejledning af dette års undervisere.
Blandt lærerstaben er de elektroniske musikere
Bjørn Svin Christensen og Jacob Helverskov aca
kARTSEN pFLUM, danserne Ingrid Kristensen og Lis
Engel og de erfarne billedkunstnere Hans E
Madsen og Elle-Mie Ejdrup Hansen.
Hvem kan deltage og hvordan
For at deltage i en workshop skal man være
mellem 16-23 år og have en stor interesse for en
af de kunstneriske discipliner. Dem der
tilmelder sig en workshop i elektronisk musik
skal helst medbringe egen laptop. Der kan dog
lånes udstyr på workshoppen i Odense.
Der afholdes i alt 9 workshops fordelt på hele
Fyn. Se hvorhenne på
www.kulturregionfyn.dk . Her kan du også
læse alt om, hvordan man tilmelder sig en
workshop. Der plads til max 30 deltagere per
workshop. Det koster 100 i deltagergebyr og
pladserne fordeles efter først til mølle
princippet.
Om KulturCamp
KulturCamp er et projekt under Kulturregion Fyns
indsatsområde Kultur for børn og unge mod nye
højder. Der afholdes KulturCamp en gang om året
i perioden 2012-2014, hvert år med fokus på nye
kunstgenrer og discipliner.
KulturCamp 2012 8 foregår i uge 8 på Den
Rytmiske Efterskole i Baaring. Dem der går
videre til KulturCampen, vil modtage en
indbydelse. Det koster 500.- at deltage i
KulturCampen. Gebyret dækker omkostninger til
kost og logi.
Kender I en eller flere unge talenter i
jeres kommune?
Så opfordr dem til at melde sig på en workshop!
Kender du et talent, gerne i den ældre del af
målgruppen, hører vi meget gerne fra dig! Vi
leder efter enkelte unge til at være
"ambassadører" for projektet. De skal hjælpe os
med at finde frem til unge talenter i målgruppen
og sprede budskabet om hvad KulturCamp er. De
vil blive kontaktet af projektets koordinator.
Du hjælper os med at finde de unge talenter ved
at sprede informationen i din kommune og blandt
de ildsjæle, kunstnere og undervisere der findes
dér! Mangler du materiale til distribution?
Vi glæder os rigtig meget til at møde de unge
talenter!