|
Broen over Drina
Af Ivo Andric 1961.
Sædvanligvis er der en hovedperson i en
roman. Her er det en bro, som romanen
handler om. Det er den smukke bro over
floden Drina, en biflod til Donau. Så vi er
på Balkan, hvor der vist altid har været
ufred.
Broen blev bygget i 1500 tallet af den
tyrkiske storvesir som en gave til den by,
han oprindelig stammede fra.. Indbyggeren
var nu ikke videre taknemlige. For det var
dem der under store omkostninger – liv og
helbred - udførte det hårde byggearbejde,
som tog mange, mange år. Men så stod broen
der, imponerende smuk i de hvide sten - og
alle tog den til sig. Broen bliver
forbindelsesled mellem de 2 bydele og til
verden. I løbet af dagen færdes man på
broen. Og ikke mindst om aftenen mødes man
på broen og taler, fortæller, drikker,
strides og forsones. Her leves livet og her
skabes historierne.
Gennem 350 sker der meget. Magthaverne er på
skift tyrkerne, serberne, østrigerne. I byen
bor både tyrkere, serbere, bosniere,
østrigere og trosmæssigt er der muslimer,
jøder og kristne. Der er krige, besættelser,
uvenskab, intriger, men for at det hele ikke
skal ende i død og ødelæggelse, må man også
samarbejde og være tolerant. Alt dette med
større og mindre held.
Vi får mange skæbner og begivenheder
skildret, triste, sjove, rørende, tragiske,
urimelige, heltemodige og forunderlige.
Broen over Drina er en del af det hele.
Læst af bibliotekar Tove Jensen
toje@nyborg.dk |
 |
