|
Den udstødte
Sadie Jones 2009
Drengen Lewis mister sin mor ved en tragisk
drukneulykke. Han vokser op i en lille
velhavende engelsk by, hvor ingen tager sig
af ham, ingen forstår ham. Han bliver en
paria, en udstødt – og udvikler sig
derefter. Han bliver den vrede unge mand,
som slås, drikker og bliver meget kontant
udelukket fra det ”pæne selskab”. Hans far
og stedmor opgiver ham. For dem er gode
manerer og omgangskredsens domme mere
afgørende. Lewis skiller sig mere og mere ud
fra normen, og til sidst må han tage det
endelig opgør, hvor han udstiller den
toneangivende mand i byen som en brutal,
voldelig og magtliderlig herremand, der
tæver sin kone og sine døtre og hundser med
alle andre. Lewis får styrken, fordi han i
Kit (herremandens datter)
ser et andet offer. Hende må han redde og
forhåbentlig elske.
Det er oprørende at læse om, hvordan man kan
knække et menneske. Og det er spændende, om
det lykkes Lewis at blive et menneske igen
og få en fremtid trods alt.
Læst af bibliotekar Tove Jensen
toje@nyborg.dk |
 |