Den gamle mand, der læste kærlighedsromaner

Luis Sepúlveda. 1993.

Den gamle mand bor i et lille gudsforladt hul af en by dybt inde i Amazonas. Det er fattigt og ikke alt for opmuntrende. De lever i pagt med den omgivende regnskov. I skoven er der indianere, men de har vanskeligt ved at leve på deres egne betingelser.
Den gamle mand blev som ung ven med en indianer og boede sammen med dem i skoven. Her lærte han at jage, fiske, tilberede mad og alt mulig andet vigtigt. Ikke mindst lærte han ydmyghed over for naturen, så balancen ikke ændres. Det står i skærende modstrid med de gringos, der kommer for at gå på jagt. De skyder på alt, der rører sig - hærger og ødelægger. En gringo dræber nogle ozelot-unger uden grund. Skindene kan ikke engang sælges. Hunnen vil hævne drabene og hun dræber så ligesom jægeren i flæng. Den gamle mand er den eneste, som har chancen for at tage kampen op med dyret. Det bliver en kamp mellem ligeværdige, hvor klogskab, udholdenhed og respekt afgør udfaldet.
Den gamle mand har en stor lidenskab. Han læser kærlighedsromaner. Her kommer han til ukendte steder og lever sig ind i andre menneskers liv. Han undres, lærer, sørger og glæder sig med dem. De giver hans liv indhold og perspektiv.

En fortælling om respekt for og kærlighed til naturen og dens mangfoldighed - og samtidig en fantastisk spændende jagthistorie med en atypisk jæger. Han har desuden en stor lidenskab – at læse kærlighedsromaner.

Læst af bibliotekar Tove Jensen toje@nyborg.dk