|
Kulmanden
Jens Henrik Jensen
Borgen 2007
Da lynet slår ned i en bunke kul på Esbjerg
Havn dukker der et forbrændt lig af en mand
op. Det er nu ikke lynet men to knivstik i
hjertet som har dræbt ham. Kriminalassistent
Nina Portland får sagen men hun beordres
samtidig på ledelseskursus og må overlade
sagen til kolleger. Det vil hun helst ikke -
hun befinder sig bedst i marken - men da
sagen spidser til indkaldes hun igen og
sendes til Tyrkiet da sagen viser sig at
have en udløber til Tyrkiets ambitioner om
optagelse i EU. Her har en dansk fotograf
nemlig filmet en henrettelse som måske kan
betyde at Tyrkiet ikke optages i EU.
Fotografen omkommer i et "trafikuheld" men
ikke før han har overført optagelsen til en
dvd. Den er der mange som gerne vil have fat
i - ikke mindst de tyrkiske myndigheder...
Der er flere tråde i romanen og Jens Henrik
Jensen formår at kombinere det med en fin
beskrivelse af Nina Portlands liv som
alenemor. "Kulmanden" giver et fint
indblik i politiets arbejde og har en
troværdig hovedperson med et familieliv som
bruges som en effektiv kontrast til
beskrivelserne af det actionprægede
opklaringsarbejde.
Læst af bibliotekar Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |