|
Limousineadvokaten
Michael Connelly
Klim 2009
Forsvarsadvokaten Mike Haller turnerer rundt
blandt retssalene i Los Angeles og forsvarer
plattenslagere, rockere og andre kriminelle.
Da Haller en dag får en ny stor klient tror
han at det er en rutinesag som der er gode
penge i. Men det viser sig snart ikke at
være tilfældet. Klienten er en velhavende
ejendomsmægler som er anklaget for at
voldtage og myrde en prostitueret. Langsomt
men sikkert involveres Haller i en sag som
bliver mere og mere speget. Haller er
beskrevet som en noget kynisk hovedperson
men langsomt forstår man ham bedre og man
ender med at fatte en vis sympati. Det er en
velskrevet thriller som er spændende og
anderledes.
Læst af bibliotekar Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |