|
Livstid
Liza Marklund
Fremad 2007
For syvende gang har Liza Marklund begået en
krimi med journalisten Annika Bengtson i
hovedrollen. Livstid følger i tid lige
efter forgængeren "Nobels Testamente" fra
2006 - de kan læses hver for sig men serien
vinder ved at blive læst i rækkefølge.
Annika dækker et mord på en politimand.
Tilsyneladende uforståeligt da betjenten
beskrives som en sand helt af alle Annika
spørger. Hans unge kone mistænkes for mordet
og for at have bortført parrets lille søn.
Som i de øvrige bind i serien bruger
Marklund også en del sider på at beskrive
Annikas privatliv - eller resterne af det.
For hendes ægtemand har fundet en yngre
model og vil tage børnene med sig, hendes
hus er brændt ned til grunden og veninderne
nægter at støtte hende. Den kraftige modvind
på privatfronten forhindrer dog ikke
journalisten i på vanlig vis at kæmpe for at
afdække sagen. En ganske udmærket krimi dog
langt fra seriens bedste og man skal nok
være fan af genren.
Læst af bibliotekar Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |