|
Mårbacka
Erindringer.
Selma Lagerlöf
1922
Lille Selma vokser op på slægtens gård
Mårbacka i Värmland i slutningen af
1800-tallet. Det er den voksne Selma, der
fortæller om gården, egnen, slægten,
dagligdagen og den nære familie - og
husvennerne, som alle var noget særligt. Hun
gør det på en måde, så man mærker, hvor højt
hun elsker stedet. Barnet suger historier,
eventyr, begivenheder til sig og fortæller
med en umiddelbar glæde og taknemlighed over
livet. I erindringen blandes de sande og de
mere fantasifulde beretninger, som de jo gør
i et barnesind – og som Selma Lagerlöf også
evnede at få med i sine romaner. Det er både
historien om udtrækssengene, som falder fra
hinanden i løbet af natten, fasterens
ulykkelige kærlighedshistorie, de røde katte
som får den nye stald til at synke sammen -
og beretninger om nøkker, spøgelsesheste,
mærkelige dødsfald og aparte mennesker.
Man har Carl Larssons billeder for sit indre
blik, når man læser Selma Lagerlöfs
erindringer.
Læst af bibliotekar Tove Jensen
toje@nyborg.dk |
 |