|
Sporfund
Patricia Cornwell
Forum 2006
Cornwell har
efterhånden skrevet mange gode krimier med
retsmedicineren dr. Kay Scarpetta i
hovedrollen. Denne nyeste er ingen
undtagelse - men Cornwell formår at give sine hovedperson(er) en troværdig baggrund og en
forståelig udvikling. Denne gang er
Scarpetta tilbage i Richmond, Virgiona efter
at have arbejdet i Florida i fem år. Hun
skal assistere sin efterfølger - som
modvilligt - men tvunget af omstændighederne
har bedt om Scarpettas assistance. En ung
pige er død, af hvad man i første
omgang antager er influenza, men som viser
sig at være langt mere kompliceret.
Scarpetta har store problemer med at vende
tilbage til sin gamle arbejdsplads ikke
mindst fordi mange af de rutiner hun i sin
tid indførte nu ikke længere fungerer.
Scarpettas niece Lucy er også med i romanen
- hun har store problemer - hendes kæreste
overfaldes og hun bliver konstant truet af
en mystisk forfølger. Måske skyldes det hele
psykopaten Edgar Allan Pogue - som hader
både Kay og Lucy. Scarpetta forsøger sammen
med sin farverige tidligere kollega -
assistenten Marino at trænge ind i sagen.
Romanen er spændende og selvom plottet er
lidt indvikliet så hænger det sammen.
Læst af bibliotekar
Jarl Østergaard
jlo@nyborg.dk |