Besættelsestiden i
skønlitteraturen
- Jarl Østergaard maj
2008
På trods af at besættelsen
nu er mere end 60 år siden så er det en af de
begivenheder i moderne dansk historie som har sat
sig flest spor - både som i litteratur og som film.
Senest med den meget omtalte biografaktuelle
"Flammen og Citronen". På denne side er et udvalg af
skønlitteratur som handler om de "Fem forbandede år"
C.E. Soya skrev allerede i 1941 romanen "En Gæst"
 |
Den skildrer en
lille familie som en sommerdag opdager at en
ørentvist har slået sig ned i smørkrukken.
Moderen i familien vil straks dræbe dyret -
men husets søn Niels får lov at beholde
insektet. Hvis han vil fodre den godt. Det
gør han så og den vokser sig kæmpestor og
udvikler sig til noget af en tyran som snart
har al magt i huset. Denne roman var den
første som blev forbudt under besættelsen -
og satiren er da også meget åbenlys. Bogen
blev beslaglagt, Soya slæbt for retten og
han tilbragte nogen tid i både Horserød og
Vestre Fængsel før han flygtede til Sverige.
|
Kelvin Lindemann skrev i
1943 den histories roman med den signede titel
"Den
kan vel frihed bære" som fortæller om
bornholmernes frihedskamp imod den svenske
besættelsesmagt i 1600 tallet. Men parallellerne til
den tyske besættelses var så tydelige at den danske
censur skred ind og beslaglagde romanen.
Præsten og digteren Kaj Munk
er en kontroversiel skikkelse når talen falder på
besættelsestiden. Fra at nære en vis beundring
for udviklingen i nazi tyskland blev han stadig mere
kritisk og brugte både sine prædikener i Vedersø og
sine skønlitterære værker til kritik af
besættelsesmagten. Det kostede ham livet den 4.
januar 1944 da han blev bortført og myrdet af
Gestapo. Hans skuespil "Han sidder ved
Smeltediglen", "Niels Ebbesen"
og "Før
Cannæ" var direkte angreb på nazismen.
Kjell Abell skrev også
allerede under besættelsen kritiske værker om
nazismen og den tyske besættelsesmagt. Allerede i
1940 får Kjell Abel udgivet dramaet "Judith.
"
I 1942 udgav forfatteren
Michael Tejn "Drømmen og Virkeligheden" som
igennem beskrivelser af livet i en ølkælder i
München slipper afsted med at kritisere nazismens
brutalitet og umenneskelighed. Den foregår kort
efter Hitlers mislykkede ølstuekup i 1923.
I Ole Juuls debutroman roman
"De røde enge" fra 1945 bliver en af de
allerførste romaner som efter krigen bliver
filmatiseret. Filmen udkommer allerede i 1945 og
fortæller om en modstandsgruppes arbejde med
sabotage af en tyskvenlig fabrik og især om den fare
stikkerne i grupperne udgjorde.
Også i 1945 skrev Knud
Sønderby romanen "Den usynlige hær" som
beskriver en modstandsgruppes sabotageaktion imod en
fabrik der producerer for besættelsesmagten. Bogen
er et trekantsdrama mellem Alice, Poul og Jørgen
Alice er gift med Poul - men
da han er i England indleder hun et forhold
til Jørgen. Men da Poul så vender hjem for at
deltage i en sabotageaktion sammen med Jørgen får de
personlige stridigheder pludselige alvorlige
konsekvenser...
|
Kort efter befrielsen nemlig
allerede i 1946 skrev Tove Ditlevsen "For
barnets skyld". Den åbner med at Gestapo
brutalt nedskyder en mand på rådhuspladsen.
Baggrunden for denne hændelse skal findes i et
større familiedrama som derefter oprulles.
Hovedpersonen er den 12-årige Birgit som bor alene
sammen med sin mor - Merete. Birgit er
resultatet af Meretes møde med Robert som er
noget af en charmør - der fremhæver sin egen
indsats i modstandsbevægelsen. |
 |
Da Merete møder en ny
mand Karsten (som også har været aktiv i
modstandsbevægelsen) så tager et trekantsdrama sin
begyndelse.
 |
Hans Lyngby Jepsens
roman "Rød jord" fra 1949 er
en raffineret skildring af efterkrigstidens
retsopgør.
Hovedpersonen er
Albert som er resultatet af mødet mellem en
tysk mand og en dansk kvinde. Albert hører
således ikke til nogen steder og han jages
rundt. Bogen er således ret kritisk overfor
både modstandsarbejdet og retsopgøret efter
befrielsen og de menneskelige konsekvenser
som retsopgøret fik. |
|
 |
En af de første
forfattere til at forholde tig til
besættelsestiden i romanform var Hans Kirk.
Han skrev i 1952 romanen "Djævelens
Penge" som handler om et
entreprenørfirma som under besættelsen
tjener godt på anlægsarbejder for
besættelsesmagten - f.eks. flyvepladser i
Jylland. Efter krigen formår firmaets
dygtige advokater at friholde firmaet for
straf - mens en udfarende kommunistisk
avisredaktør ender i fængsel.
|
I 1956 tager Peter Seeberg
så fat på endnu et af de ømme områder ifht.
besættelsestiden - nemlig de mange danskere som tog
til Tyskland for at arbejde - bl.a. i
rustningsindustrien. Det beskriver Seeberg i romanen
"Bipersonerne" som får et fuldstændig
meningsløst arbejde på et teater i Tyskland
1943. De arbejder med at opstille kulisser til
propagandafilm som aldrig bliver filmet.
Tage Skou Hansen deltog i
modstandskampen under besættelsen. Det har siden
givet stof til en række romaner om besættelsestiden.
 |
Han udgav i 1957
"De nøgne træer" Romanen er henlagt til
Århus i perioden fra december 1943 til
oktober 1944. Det er først og fremmest
historien om den unge mand Holger Mikkelsen
- hans arbejde i modstandsbevægelsen og ikke
mindst hans affære med hustruen til
modstandsgruppens leder. Romanen er en
del af en længere serie som også består af:
Tredje halvleg, Medløberen, Den hårde frugt,
Over stregen, På sidelinjen og Frit løb
|
Hans Scherfig var en af de andre danske
forfattere som på et meget tidligt tidspunkt udgav
skønlitterære refleksioner over besættelsestiden.
 |
Romanen "Frydenholm"
fra 1962 handler om det danske politis jagt
på danske kommunister under besættelsen. Det
er en omfattende sag - som med stor
indlevelse og detaljerigdom skildrer tiden
under besættelsen - lige fra de politiske
forhold til de små detaljer såsom mad og
drikkevarer. Bogen giver et meget omfattende
portræt af Danmark i perioden fra 9. april
1940 til 5 maj 1945. Romanen foregår i den
fiktive landsby "Frydenholm" hvor
dagligdagen med arbejdsløshed, nød og
mangler blandes med en satirisk beskrivelse
af de forskellige måder besættelsesmagten
modtages på. |
En meget kontroversiel bog om besættelsestiden
udkom i 1976. Det var Erik Aalbæk Jensens
"Kridtstregen"
 |
Kridtstregen handler
om de danske østfrontsfrivillige som kæmpede
på tysk side under 2. verdenskrig. Romanen
udkom allerede i 1976 længe før historikerne
var begyndt at beskæftige sig med denne del
af besættelsestiden. Romanen fortæller om to
danske østfrontsfrivillige som er vendt
tilbage til Danmark i 1944 og arbejder som
vagtfolk for tyskerne. De beslutter dog at
desertere nytårsnat 1944...
|
I 1981 skrev Bjarne Nielsen
Brovst romanen "Fribytteren" som handler om en dansk
modstandsmand der forrådes til besættelsesmagten,
fanges og henrettes.
Anders Bodelsen har også brugt besættelsestiden som
udgangspunkt for flere af sine spændingsromaner.
F.eks. den glimrende "Mørklægning" fra 1988.
Det er både en klassisk kriminalroman hvor en kendt
filmmand likvideres fordi han fraterniserer med
nazisterne. Men da tyskerne har interneret det
danske politi er der ingen til at opklare mordet
undtagen én enkelt betjent som hidtil er undsluppet
tyskerne.
|
 |
Modstandskampen er også inspirationen til Bjarne
Reuters "Drengene fra Sannkt Petri"
fra 1991.
 |
Frit inspireret af
historien om Churchill gruppen fra Aalborg
er her en spændende historie om en gruppe
drenges narrestreger som langsomt udvikler
sig til egentlig sabotage. Bogen foregår i
perioden fra sommeren 1942 til den
efterfølgende vinter. To brødre Gunnar og
Lars danner sammen med et par kammerater en
gruppe som holder til på loftet over Sankt
Petri kirke. De går fra at stjæle
nummerplader fra tyske biler til at stikke
ild på barakkerne omkring Aalborg
Flyveplads. I Julen 1942 formår de at
sprænge en jernbanestrækning men tyskerne
dukker op.... |
Gunnar Dyrberg som var afdelingsleder i
modstandsgruppen "Holger Danske" skrev i 1994
romanen "Eksplosion i maj"
 |
Det er en
kontrafaktisk fortælling om tiden efter
anden verdenskrig. USSR har efter befrielsen
fra tyskerne besat Sjælland, Lolland og
Falster og her dannet Danskaja SSR. En del
af sovjetunionen. Resten af Danmark er frit
og regeres af Christian den 9.
Historien fortælles gennem en pensioneret
sporvogsbestyrer og skildrer en grå og ret
trist hverdag med økonomisk krise, politisk
kontrol. Dyrbergs erfaringer fra
modstandskampen bruges her meget kreativt og
virkningsfuldt
|
Besættelsestiden er fuld af
dramatiske begivenheder men efterhånden er der også
kommet flere romaner som beskriver hverdagen under
besættelsen. En af disse er Claes Johansens serie
som starter med "Og Ingen ved hvordan det går"
som udkom i 2001
|
Bogen som er første
del i en serie fortæller om årene fra 1939
til 1942 og giver et kalejdoskopisk billede
af livet under besættelsen i Danmark.
Romanen følger to familiers liv og kommer
derved i berøring med en række forskellige
personer og begivenheder f.eks.
sortbørshandlere, nazister, socialdemokrater
og mange andre. Dramaet findes hos heltene i
modstandsbevægelsen og den sabotage der i
1942 er på vej. Men hovedvægten er lagt på
en fin hverdagsbeskrivelse med varemangel og
spærretid. |
 |
|
Andel del i serien
udkom i 2002 og hedder "De sidste
mennesker på jorden"
Stilen er den samme
som i forgængeren men vi er nået frem til
1942 og modstandsbevægelsen er så småt ved
at spire frem. Det skærper naturligvis
konflikten mellem disse og Gestapo og Hipo.
Der er stadig et detaljeret og
stemningsmættet beskrivelse af livet under
besættelsen - men romanen prøver klart at
forstå hvad det var for en tid gennem et
omfattende persongalleri som måske kan være
svært at overskue. |
 |
|
Tredje og
afsluttende bind i serien hedder
"Våben til København" og udkom i
2003. Som titlen antyder så er vi nået frem
til folkestrejken i 1944 og en mere
beslutsom modstand mod besættelsesmagten,
Schalburgkorpset, Hipofolk og Gestapo. En
kamp som føres af modstandsbevægelsen på
trods af få våben , intern rivalisering og
masser af intriger. Samtidig fortæller bogen
om mere almen menneskelige relationer,
kærlighed, venskaber, begær og misundelse.
|
 |
Der er en klar tendens til
at efterhånden som besættelsestiden kommer på
afstand så bliver fremstillingerne også mere
nuancerede.
 |
I Peter Fogtdals
"Flødeskumsfronten" fra 2001
fortæller han nuanceret og levende om
forholdet mellem kommandanten østrigeren
"Andreas Spies" som leder en lille tysk
forlægning i vestjylland. En dag møder han
områdets eneste jøde David Huda og der
opstår et venskab imellem de to. Men Spies
baggrund spiller hele tiden med. For hvordan
opnår man en høj rang i og en stilling som
propagandaskribent uden at blive viklet ind
i nazismens forbrydelser?
|
Samarbejdet med
besættelsesmagten er en tilbagevendende tematik og
Erik Juul Clausens "Operahuset på heden"
fra 2003 er et eksempel.
|
Den handler om
opførslen af en stor bunker ved flyvepladsen
i Karup. Handlingen følger hedebonden Stefan
Koustrup, hans familie og bekendte i det
lille lokalsamfund omkring landsbyen Grove.
Han får besøg allerede i 1939 af folk som
vil købe hans jord. Til hvad er der ingen
som bekymrer sig om før året efter hvor
Danmark er besat og den store bunker hvorfra
det tyske luftforsvar skal styres er bygget.
Romanen fortæller også om sabotagen imod
denne mægtige betonklods som synes usårlig
men viser sig ikke at være det.. |
 |
Der er masser af dramatik i
modstandskampen og der er da også skrevet mange
romaner som omhandler modstanden.
 |
I 2005 kom f.eks. "Måne
over Fyn" af Ole Frøstrup.
Hovedpersonen er drengen Wolle som bor i
Odense under besættelsen. Her oplever en
sammen med vennen Erik hvordan besættelsen
påvirker hverdagen. Da Erik flytter til
Jylland involveres han i modstandsarbejdet
med dramatiske og fatale følger. Bogen giver
et detaljeret og velbeskrevet billede af
Odense under besættelsen.
|
I Danmark var Werner Best
rigsbefuldmægtig og således øverste tyske
ansvarlige.
 |
I 2005 udkom en
fiktiv biografi af Wilhelm Topsøe med titlen
"Werner Best - mine danske år"
Romanen giver først og fremmest et kritisk
billede af den danske regering og
samarbejdspolitikken og ikke mindst af
efterkrigtidens jagt på de danskere som
samarbejdede i praksis. Bogen er fortalt
gennem en række breve som Werner Best
skriver til sin far. Heri argumenterer han
for at han ikke har noget ansvar for
jødeforfølgelserne og holocaust. Bogen giver
et interessant bud på en nazist psykologi.
|
Lars Johansson skrev i
2006 den meget læseværdige roman om "Signe"
 |
Signe er skrevet
over en autentisk historie som
filminstruktøren Lars Johansson også har
lavet en dokumentarfilm om - den hedder "Den
tyske hemmelighed". Romanen handler om Signe
som i 1942 møder en ung tysk officer - Felix
- i Silkeborg. De forelsker sig i hinanden
og Signe lader sig skille fra sin ægtemand
og lever sammen med Felix i Danmark. Det har
naturligvis konsekvenser at forelske sig i
en af besættelsesmagtens officierer og Signe
oplever samfundets fordømmelsen. Da Felix
får til ordre at lede en våbenfabrik i
Böhmen rejser Signe med. Da krigslykken
vender må de flygte fra russerne. Det er en
meget dramatisk og spændende historie om en
kvinde som sætter kærligheden over alt - og
må leve med de alvorlige konsekvenser det
får. |
| |
| |
|
Ester Bock "I
det skjulte" 2006
En ung nyuddannet
lærinde Adelheid som tilhører det tyske
mindretal i Danmark er overbevist nazist og
tilhænger af Hitlers raceteorier. Kort før
krigsudbruddet får hun arbejde i
nordsjælland. Hendes forældre er også
tyskvenlige, og hendes bror gør tjeneste i
den tyske hær. Efterhåden som krigen skrider
frem bliver det stadig vanskeligere for
Adelheid at have kontakt med sin bror. Men
da tyskerne begynder at forfølge de danske
jøder og hun opdager at én af hendes elever
allerede er flygtet til Sverige vakler
Adelheid i hendes tro på nazismen.. |
 |
 |
Danmark i april 1945
er en voldsom brydningstid hvor alle kæmper
for at overleve på trods af at stikkeriet i
modstandsbevægelsen er udbredt og volden i
samfundet endnu værre. Sten Langstrup
fortæller i "Panzer" fra 2006
om forskellige aktører - frihedskæmpere,
sabotører, SA og SS, stikkere og anløbne
danskere som blot vil tjene mest muligt i
krigens sidste tid. En hektisk men
velfortalt historie om en dramatisk
periode i Danmarkshistorien.
|
|
I 2006 udkom også
"Den, der hvisker, lyver" af
Thorstein Thomsen.
Niels Ruel flytter i
i 1930'erne fra Kolding til København. Her
får han arbejde i en boghandel og får
hurtigt venner. En af disse er Flemming som
introducerer ham for en kreds af mennesker
der sympatiserer med Hitler. Men da Flemming
melder sig til tjeneste på østfronten
forandres alt. Romanen følger Niels igennem
hele livet, hvor tiden under
besættelsen viser sig at få afgørende
betydning. |
 |
Ole Hyltoft skrev sidste år romanen "Københavnerpigen
under besættelsen".
 |
Det er en
selvstændig forsættelse af romanen
"Københavnerpigen og kongemaleren" fra 2005.
Hovedpersonen er Tejs som er arkitekt som
får kontakt med en kulturklub kaldet
"Ringen" De skal portrættere store
kulturelle personligheder men diskussionerne
kommer snart til at dreje sig om
overmenneske teorier og storhedsfantasier.
Bogen beskriver meget levende tiden under
besættelsen og giver et nuanceret og
detaljeret billede af livet i København.
|
Ovenstående er naturligvis kun et begrænset udvalg
og der findes selvfølgelig en mængde faglitteratur
og film om de mange forskellige aspekter af perioden
fra 1940 til 1945. Hvis du vil læse mere så er her
en emneliste med flere gode titler:
