|
Vejen til
Jerusalem Jan
Guillou 1998.
I år 1150 bliver Arn født. Hans mor havde
under graviditeten en åbenbaring: hvide
heste, en rytter i blændende hvidt med et
hvidt skold med et blodrødt kors. Det giver
jo forventninger om, at barnet vil få et
usædvanligt og betydningsfuldt liv.
2 ting i hans barndom bliver afgørende. Hans
venskab med Knut, kongesønnen, og at han
falder ned fra et tårn, uden at slå sig
ihjel. I taknemlighed lover hans forældre
ham bort til cistercienser-klostret, som
opdrager ham og lærer ham alt. Det eneste
han ikke ved er, hvordan man gebærder sig,
da han som ung mand kommer i det verdslige
liv. Men det kommer han nu hurtigt efter.
Arn bliver medspiller i kampen om
kongemagten. Det er kamp med alle midler:
voldsomme træfninger, tvekampe,
forhandlinger, beskidte aftaler, snyd og
bedrag. Men også mænd med visioner om
landets fremtid. Det er et studie i magt -
at få den og beholde den.
Arn finder kærligheden. Han og Cecilia
mødes, og derefter ser de kun hinanden. De
bliver brikker i spillet om magten. Et lille
fejltrin får store konsekvenser. Cecilia må
i kloster. Arn vender tilbage til
cistercienserne, som sender ham som
tempelridder til det hellige land.
Og så er vi tilbage ved moderens åbenbaring.
Det handler om magt og spillet om magt.
Dengang som nu kan det være et beskidt og
meget farligt spil. Arn kommer til at stå
midt i det hele. Han er den kæmpende helt
med det milde, retfærdige sind og den gode
vilje.
Læst af bibliotekar Tove Jensen
toje@nyborg.dk
Hør Tove anbefale romanen i
Radio Fyn
 |
 |