Søg på websitet - HUSK hvis du søger bøger så se under selvbetjening
 

     
 

Cykelmyggen Egon er tilbage

Cykelmyggen Egon elsker en hård spurt over alt andet, og derfor gider han ikke flyve som alle andre myg.

Efter at have spurtet rundt på sin cykel siden 1967 dukker han nu endelig op i en ny bog, i topform som sædvanlig og denne gang i selskab med dansemyggen Dagmar, som heller ikke gider at flyve – for hun vil hellere danse.

Klik her for at se om "Cykelmyggen og Dansemyggen" er hjemme Tegneren og forfatteren Flemming Quist Møller er også i fin form i ”Cykelmyggen og dansemyggen”, som den nye bog hedder. I et dejligt stort format breder de farvemættede tegninger sig over siderne, myldrende med sjove detaljer. De ligner sig selv fra første gang, og alligevel er de dugfriske og lever helt op til nutidens forventninger. Egon cykler ud i verden.

Han vil se det hele og oplever mange eventyr. På sin vej møder han den dejlige dansemyg, Dagmar, som spjætter højt med benene. Da hun kommer i knibe sammen med en lille myggedreng i et klæbrigt edderkoppespind, redder Egon dem begge to. Fordi han er en rigtig cykelhelt, får han en cykelhjelm som tak. Så kan Dagmar få hans kasket. Sammen prøver de at flyve ud på eventyr, men Egon savner sin cykel. Dagmar foreslår, at de begynder at træne sammen. Til sidst optræder de for alle de andre smådyr. Mon de er blevet kærester? Man kan ikke se, at Egon snart bliver 40 år. Han er stadig en myg i sin bedste alder. Se, det er et rigtigt eventyr!

Klik her for at se om "Cykelmyggen Egon" er hjemme
I anledning af den nye bog er den gamle bog, ”Cykelmyggen Egon”, netop udkommet i samme store format som den nye. Det er godt. En rigtig klassiker for de små.

Tema af bibliotekar Bodil Hårbøl



 
 

Cykelmyggen Egon - dekoration



Mandag - Fredag:
10.00 - 18.00

Lørdag:
10.00 - 13.00