Værdier på Nyborg Bibliotek
Baggrund
Vi har arbejdet en del med værdier i 2004 – 2005 og personalemødet har
fastsat nedenstående værdisæt for arbejdet på Nyborg Bibliotek.
Værdierne hænger sammen med, hvad vi vil med Nyborg Bibliotek i dag og
delvist i morgen og de er bæredygtige for vores organisation.
Værdierne gør os i stand til at leve op til de forventninger, som
eksterne interessenterne har til os.
Værdierne skal bøjes i neon og efterleves!
Ansvarlighed
Værdiord: Beslutsomhed, tillid til at opgaven løses, respekt,
rummelighed, imødekommenhed, pli, troværdighed, konfliktløsning,
forebygge stress, loyalitet og tillid.
Det betyder at:
· Alle udviser beslutsomhed og ansvar i forhold prioritering af
opgaveløsningen overfor lånerne og hinanden.
· Vi respekterer vore medmennesker.
· Vi optræder, høfligt, venligt og imødekommende.
· Konflikter løser vi sammen.
· Giv din kollega arbejdsro og forebyg stress.
· Vi optræder loyalt overfor biblioteket.
Professionalisme
Værdiord: Handlekraft, kvalitet, kvalificeret, resultatorienteret,
kompetencer, hjælpsomhed, nurse brugerne, aktiv lytter, effektivitet,
faglighed, ressourcebevidsthed, videndeling og helhedstænkning.
Det betyder at:
· På Nyborg Bibliotek har vi en høj faglig professionalisme.
· Vi lægger vægt på fortsat kompetenceudvikling.
· Opgaver løser vi effektivt og med fornuftigt ressourceforbrug.
· Vores arbejde styres af kvalitet.
Kreativitet
Værdiord: forandring, proaktivitet, fremadrettet, omstillingsparat,
lydhørhed, initiativ, inspirerende og opsøgende overfor ideer og
muligheder.
Det betyder at:
·
Forandring giver os nye muligheder.
· Vi bliver smittet af andres begejstring og entusiasme.
· Vi vil være klædt på til omstilling.
· Vi tænker kreativt og er lydhøre overfor andres ideer.
Humor
Værdiord: medlevende, mindre selvhøjtidelig, korpsånd, selvironi
Det betyder at:
· Vi kommer godt gennem dagen med humor.
· Vi styrker korpsånden og sammenholdet på arbejdspladsen.
Socialt ansvar
Værdiord: samarbejde, kammeratskab, rummelighed, omsorg, arbejdsmiljø,
medleven, tolerance, hjælpsomhed, empati, åbenhed og selverkendelse.
Det betyder at:
· Vi viser rummelighed overfor brugerne.
· Vi er hjælpsomme overfor hinanden.
· Vi viser omsorg for kollegaerne og kvitterer med åbenhed.
· Medmenneskelighed fremmer vores gode arbejdsmiljø.
