Lydavis
Nyborg Bibliotek redigerer ugentligt en lydavis som produceres af Danmarks Blindebibliotek og udsendes til læsehandicappede i Nyborg og Ørbæk kommune.
Lydavisens indhold
Lydavisen sammensættes af lokale nyheder fra Fyns Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Lokalavisen Nyborgbladet.
Lydavisen indeholder bl.a. meddelelser fra kommunen og Dansk Blindesamfund, nyheder fra Nyborg og Ørbæk kommune samt oplysninger om runde fødselsdage, jubilæer og dødsfald.
Tilmelding mm.
Lydavisen er indtalt på et kassettebånd af 90 minutter som kan beholdes.
Det er gratis at modtage lydavisen.
Lydavisen kommer med posten hver fredag undtagen i juli måned.
Hvis du vil tilmeldes ordningen så kontakt biblioteket enten ved at skrive til redaktøren Jarl Østergaard eller ringe på telefon 63 33 70 75. Er du borger i Ørbæk kommune skal du henvende dig på Ørbæk Bibliotek på telefon 65 33 15 03.

