Mikael Simpson - Stille og uroligt

Der er ikke meget julemusik over månedens cd, men alle medier flyder jo også nærmest over med jul i disse dage.

Mikael Simpson, kendt for sin minimalistiske stil i både musik og tekster. Han udgav i 2002 debuten ”Os 2 + Lidt Ro 2002”, der primært var blevet til på en gammel Mac. Både anmeldere og folk i almindelighed var meget positive over for pladen. Stort set det samme gentog sig i 2004, da han udgav ”De Ti Skud”. Men da ”B-sider, Udtag Og Meget Triste Radiomix” udkom i 2005, var det som om, stilen var blevet lidt mindre præget af ensomhed.

Mikael Simpson er nu klar med albummet ”Stille og Uroligt”, der også har fået fine anmeldelser. Forleden vandt han den fornemme pris  P3 prisen. Mikael Simpsons musik er ikke just ordrig, men det er spillet med de får ord, han bruger, til gengæld. Musikken kan til tider virke lidt monoton, men når først man flyder ind i Simpsons univers, kan det være svært at slippe igen.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Mikael Simpson, da han var en af forsangerne i indie-bandet Luksus, hvor Lise Westzynthius i øvrigt var den anden frontfigur. Siden indie-dagene, har Mikael Simpson bestemt bevæget sig ud på et andet farvand – og det er dybt, i positiv forstand, for umiddelbart ingen andre danske musikere er nået derud.

Skrevet af:
Jeanette Smedegaard, Bibliotekar, Ullerslev Bibliotek

Niels Skousen - Daddy Longleg

Da jeg først hørte Niels Skousen i en sommer-tv udsendelse tænkte jeg, hvem i al verden er han?

Men det lød ret godt, sådan lidt singer-song-writer-agtigt, og han stod bare der og sang så smukt, mens bandet spillede. Siden har jeg lavet lidt research: Niels Skousen brillerede ved et comeback efter 20 år med cd'en "Dobbeltsyn" i 2002. Han var også med på Leonard Cohen "fordanskningen" "Andersens drømme" fra 2005.

Der er mange dejlige numre på "Daddy longleg", og teksterne er ret nemme at forholde sig til for alle. " Ved Siden Af Mig Selv" handler om en off-dag. Andre numre jeg især hæftede mig ved er: "Tal", "Slaraffenland" og titelnummeret "Daddy longleg"

Det skrev de andre:
JP – 5/6
”En mangfoldighed af variationer, som er vævet smukt og elegant sammen”
BT – 5/6
”Niels Skousen leverer endnu en gang et modigt og fremragende popalbum”
Urban 5/6
”Endelig en dansk rockplade der tager sig selv alvorlig – og lykkes med det”
Gaffa 5/6
”Det drysser af skønhed i afmålte doser på årets smukkeste danske album”
Politiken 4/6
”Både musikalsk og tekstmæssigt benytter ”Daddy Longleg” sig af en bredere palet end ”Dobbeltsyn””
Berlingske Tidende 4/6
” De søger roen, stemningerne. Ingen anmasen eller opstyltethed. Blot essensen”

Om Niels Skousen på onlineleksikonet Wikipedia:

Skrevet af:
Jeanette Smedegaard, Bibliotekar, Ullerslev Bibliotek

The Raconteurs - Broken boy soldier

Du kender sikkert hittet "steady as she goes" fra radioen.

Gang i den fra første sekund med både trommer og vred guitar. Lytter man i hovedtelefoner, er det ekstra kræs, der der virkelig er kælet for detaljerne med flere stemmer og instrumenter.

Forrige måneds cd var i den afdæmpede ende, og nu skal vi have noget ROCK! Bandet hedder "The Raconteurs" og har udgivet albummet "Broken boy soldier". Det er rock i den larmende ende med Jack White som styrmand.

The Raconteurs er et sideprojekt for flere af medlemmerne. Det hører man nu ikke, for der er knald på fra første nummer. "Broken boy soldier" byder mest på gedigene rocknumre, mens balladerne er stærkt i undertal.

Læs mere:
6 af 6 stjerner på musik.dk:

http://www.musik.dk/13360
5 af 6 stjerner i Gaffa:
5 af 6 stjerner i Soundvenue:

Officiel hjemmeside: http://www.theraconteurs.com

Skrevet af:
Jeanette Smedegaard, Bibliotekar, Ullerslev Bibliotek

Teirtur - Stay under the stars

Teitur Lassen kommer fra Færøerne men har boet i Danmark. I 2001 udkom hans debutplade "Poetry & Aeroplanes", og nu fem år efter udkommer det andet album "Stay under the stars".

Det nyeste album handler om mennesker og deres forskellige liv og verdener. Der er bl.a. en sang om en blaffer og en tyv, ligesom der er en hyldestsang til Louis Armstrong "Louis Louis", som mange sikkert kender fra radioen. Der er også en meget anderledes og nærmest fordrejet version af Jerry Lee Lewis' klassiker "Great Balls of Fire"

Musikken er langt hen ad vejen meget melankolsk og består ofte af akustisk guitarlyd og underdrevne trommer. Teitur har en varm og til tider skrøbelig vokal. Han elsker tilsyneladende at spille live for sit publikum, og undertegnede har da også på en Skanderborg Festival haft fornøjelsen af at blive underholdt af den meget ihærdige og livlige færing.

Han bl.a. har turneret med så eminente folk som John Mayer, Tori Amos, Hanson, Aimee Mann, Suzanne Vega og Ben Folds. I det hele taget er Teitur meget på landevejen og vel nærmest en ny troubadour. Derfor har han også kun brugt 3x2 dage på at indspille "Stay under the stars", hvilket giver udtryk i en lidt rodet plade.

"Teitur synger sine sange så simpelt og ægte som Paul Simon i gamle dage. Det var dengang i 70erne, hvor alt det ydre ikke betød så meget. Det er en singer/songwriter-tradition, der skærer ind til benet, og det er okay at være følsom mand i T-shirt og synge lidende om kærligheden og den eneste ene – uden at der behøver ske ret meget andet."
Fra en koncert anmeldelse på musik.dk
(http://www.musik.dk/5599)

Teitur er bestemt værd at stifte bekendtskab med, om ikke andet så fordi det næsten er dansk og glimtvis er rigtig, rigtig godt.


Skrevet af
Jeanette Smedegaard
Bibliotekar
Ullerslev Bibliotek

Under byen - Samme stof som stof

Under Byen udgav i 1999 debutalbummet ”Kyst”. Man kan ikke just sige, gruppen fra start satte sig fast i det brede publikums baghoved, men Under Byen har alle dage været anmelderdarlings. Efterhånden har flere og flere dog fået ørene op for gruppens spændende musik.

Undertegnede havde hørt ”Kyst” uden for alvor at blive fanget af musikken, men efter en uforglemmelig koncert på Roskilde festival var sagen en ganske anden. Bl.a. Sav, cello, violin, kontrabas, klaver, ukuele, trommer og andet slagtøj var på scenen sammen med et hold meget entusiastiske musikere. Altså et meget blandet lydbillede og med Henriette Sennenvaldt nærmest skrøbelige og til tider messende vokal oveni var maksimum nydelse for øregangene nået.

Andet album – ”Det er mig der holder træerne sammen” - blev udgivet i 2002 og gruppens popularitet hos anmelderne blev bestemt ikke mindre samtidig med flere musikelskere begyndte at lægge mærke til Under Byen.
I år udgav gruppen så tredje album, der indeholder såkaldte live-takes, der er direkte indspilninger, som er med til at gøre sangene mere rå og upolerede.

Der er mere tryk på det nye album, knap så stilfærdigt, som tidligere. Når man lytter til Under byen drages der paralleller til Sigur Ròs, Bjørk, Kate Bush og Talk Talk.

Andet nummer på albummet er fyldt med lyde, der omfavner én og man hvirvles ind i et sandt inferno af lyde, stemninger og vokal. Bestemt lytteværdigt.

Skrevet af
Jeanette Smedegaard
Bibliotekar
Ullerslev Bibliotek

Kate Bush - Aerial

Tilbage i 1978 havde teenageren Kate Bush et hit med singlen 'Wuthering Heights' . Siden da har hun udgivet en del albums, hvor det seneste ”The Red Shoes” udkom i 1993. Altså er det 12 år siden, man sidst har hørt nyt fra Kate Bush.

Hun udgav i efteråret 2005 et dobbeltalbum, hvor cd’erne har fået egen titel. ”A Sea Of Honey” er den mest traditionelle og personlig mens ”A Sky Of Honey” , nærmest er en sangcyklus med stor klassisk inspiration om naturen, kunsten, livet, årstidernes skifte og det, der ikke blev, som man havde håbet, men alligevel måske endnu bedre. Vidunderligt poetisk, generøst og mildt af temperament.

Førstesinglen ”King Of A Mountain” kendes måske fra radioen og er et nummer, man sagtens kan tåle at sætte på repeat et par gange eller fem! Et andet nummer fra den første cd ”Mrs. Bartolozzi” er smertende smuk, men efter endt lytning er man måske lidt vel træt af ordet ”washingmachine” Lyt selv og dan din egen mening.
Kate Bush er under alle omstændigheder tilbage i storform, og når man trænger til nogle andre numre, kan Bush’ yderligere syv cd’er lånes på dit lokale bibliotek.

Læs mere om Kate Bush på Gaffas hjemmeside


Skrevet af
Jeanette Smedegaard
Bibliotekar
Ullerslev Bibliotek

Franz Ferdinand.

Vi kender dem jo godt. Bandet der i 2004 udgav det selvbetitlede album ”Franz Ferdinand”, hvorpå bl.a. singlerne ”Take me out” og ”This fire” var at finde.

Nu er de tilbage for fuld hammer med albummet ”you could have it so much better” hvor der sikkert vil blive nikket genkendende til titlen ”Walk away”

De fire Glasgow drenge havde noget at skulle leve op til, da debuten i den grad blev en udpræget succes, hvilket som regel kan give de fleste ret kolde fødder. Den svære toer er et velkendt fænomen i musikalsk sammenhæng, men Franz Ferdinand har igen lavet et ganske glimrende album.

For at bruge et Shu-Bi-Dua udtryk er der hele cd’en igennem ”tryk på”, og som gammel trommeslager bider jeg specielt mærke i de ofte skiftende tempi og takter inden for de enkelte nummer - hvilket er rigtig fedt!

Anmelder Anya Mathilde Poulsen fra dr.dk/musik skriver således om lyden:
Hvad angår stil og tone er numrene skåret efter samme forlæg som debut'en: en stram opdatering af start-80ernes kantet anspændte post-punk med killer-melodier. Ingen ændringer der, og heldigvis for det. Til gengæld har producer Rich Costey valgt at gå efter en klar og stor lyd, og dét - kombineret med at gruppen er et mere sammenspillet band - gør, at den monokrome charme fra debut'en er fordampet. Teksterne er måske heller ikke helt så nøgne, oprigtige og rammende som sidste gang. De virker i hvert fald mere forblommede og mindre umiddelbart forståelige.

Gaffas Lars Löbner Jeppesen roser bestemt albummet med 5 ud af 6 mulige stjerner og tilføjer: At finde hitpotentiale her er lige så svært som at finde en nål i en nålestak; her er fyldt med inciterende sange, der burde kunne flå dig ud på dansegulvet.

Alt i alt er der overvejende begejstring for dette album og dermed kun én ting at gøre: Lån cd’en og lyt

Skrevet af
Jeanette Smedegaard
Bibliotekar
Ullerslev Bibliotek

Magtens Korridorer - Friværdi

Magtens Korridorer har været med i sidste års KarriereKanon på P3. Et tilbagevendende projekt, hvor man hjælper ny dansk musik frem. De har tidligere optrådt på Tæskeholdets cd fra 1997 med et enkelt nummer: ”Hestevise”, så nu tænker man lidt, wau findes de stadig?

Ved første gennemlyt tænkte jeg allerede ved tredje eller fjerde skæring, at det ville jeg MEGET hurtigt blive RIGTIG træt af. Men efter flere gennemlytninger har en del af numrene nu bræt sig fast i min hjerne på ubestemt tid. Hvis man engang i mellem lytter til radioen, er følgende numre næppe forbigået ens øregang: ”Picnic (på kastellet)” og ”Lorteparforhold”

Et andet og mindre kendt nummer ”Lørdag formiddag” omhandler som titlen antyder en indkøbstur en lørdag formiddag, og hvem kan ikke nikke genkendende til dette en lørdag formiddag i et hvilket som helst supermarked?

de kilometer lange kassekøer
snegler sig af sted
en indkøbsvogn banker op i min hæl
nu er jeg ved at være godt vred
så åbn dog en kasse til og lad det gå lidt kvikt
i er til for mig så gør nu jeres pligt

Magtens Korridorer skriver personlige tekster på dansk. De er meget mundrette, og der bliver ikke lagt fingre imellem, her kalder man en spade for en spade!
I Gaffas anmeldelse skriver Erik Barkman Petersen:

Med ”Friværdi” præsenterer Magtens Korridorer sig som det mest kvalificerede bud på et opdateret Gasolin i lang tid, og det er ikke kun, fordi Johan Olsens vokal nu og da læner sig op af Larsens

Under alle omstændigheder leverer Magtens Korridorer rock med lidt punkattitude i en hæsblæsende fart. Kan man lide den slags, er der bestemt noget at komme efter. Magtens Korridorer skulle efter sigende også levere et fint og medrivende live-show.

Hørt af
Jeanette Smedegaard

JES@ullerslev.dk
Bibliotekar Ullerslev Bibliotek

Alanis Morissette - Jagged little pill acoustic

Alanis Morissette brød igennem i 1995 med albummet ”Jagged little pill”, der i den grad indeholdt en masse fængende melodier, bramfri tekster og viste en moden, stærk og selvstændig kvinde.

Den nu 31 årige canadier udgav i sommeren 2005 ”Jagged little pill acoustic” Ti år efter gennembrudspladen ” ”Jagged little pill” Efter netop dette album gik det knapt så godt for Morissette, men det er også svært at følge op på en plade, der har solgt over 30 millioner eksemplarer. De sidste par plader har dog udviklet Morissette i en positiv retning rent kunstnerisk. Lige inden jul 2005 udgav hun så et opsamlingsalbum med et ”nyt nummer”, nøjagtig som traditionen foreskriver nemlig nummeret ”Crazy”, der oprindeligt er et Seal nummer.

Hvad skal vi med sådan en akustisk plade, vil mange sikkert spørge. Der ER jo allerede kommet en unplugged plade med Alanis Morissette, nemlig MTV unplugged fra 1999. Men på den findes alle numrene fra ”Jagged little pill” jo ikke.

Albummet består af ene fremragende sange og her i den nye udgave præsenteres de uden ”det rå udtryk”, der var så kendetegnende for den første udgave. Det er simpelthen en blid udgave af den elektriske. Bevares, indimellem kan man da godt savne vildskaben, men man bliver som lytter i stedet tilbudt så meget andet. Til stadighed klinger Morissettes stemme men umiddelbart med mere varme. Tilmed virker stemmen ligefrem blid, hvilket må siges at være i stor kontrast til den ti år gamle udgave. Melodierne virker blødere og mere tilgængelige
Selv den på den oprindelige plade meget bidske ”you oughta know” er også fantastisk i den akustiske udgave. ”Head over feet” var oprindelig et super nummer og det bliver ikke mindre godt af at strømmen forsvinder – ellers noget man måske ikke skulle have troet.

Tracklisten vækker formentligt gode minder og lyst til at lytte til de nye udgaver:

All I really want
You oughta know
Perfect
Hand in my pocket
Right through you
Forgiven
You learn
Head over feet
Mary Jane
Ironic
Not the doctor
Wake up.

Alanis Morissette plader udgivet i Danmark:
”Jagged little pill” (1995)
”Supposed former infatuation junkie” (1998)
”Under rug swept” (2001)
”So-called chaos” (2004)

Hørt af
Jeanette Smedegaard

JES@ullerslev.dk
Bibliotekar Ullerslev Bibliotek

Amos Lee – Amos Lee

Forestil dig en lørdag aften i godt selskab, en romantisk middag med god mad og stearinlys i massevis. For en gangs skyld er fjernsynet slukket, og i stedet er der lagt en god cd på afspilleren. Det perfekte valg til aftenens soundtrack vil være Amos Lee´s debutalbum.
Musikken føjer sig perfekt ind i rammerne omkring den romantiske middag, men hvis man bruger et par minutter på at lytte til musikken mens damerne pudrer næse, så finder man ud af at cd’en absolut kan tåle at blive lyttet til, og det endda mange gange i træk.

Amos Lee er vel det man kan kalde en mandlig pendant til Norah Jones, og han er da også på det samme pladeselskab som hende. Som om det ikke var nok, så har hun også været så venlig at deltage på hans album, samtidig med at hendes mand og bassist Lee Alexander har produceret albummet.

Hvis man skal fremhæve nogle af numrene på cd’en, så står især indgangen til albummet med numre som Keep it lose, keep it tight; Seen it all before og Arms of a woman ekstra stærkt i et felt af mange gode sange, hvor man ikke bliver skuffet, når en ny sang begynder.

Hørt af bibliotekar Benjamin Fritz-Jensen bfj@nyborg.dk

Tina Dickow - In the Red

Tina Dickow er århusianer. Hun spiller guitar og er vel det man kalder en singer/songwriter. Vi kender hende især fra duetten ”Halleluja” med Steffen Brandt på Leonard Cohen hyldestalbummet ”På Danske Læber”.

Med lidt radiolytning i bagagerummet vil man også kunne nikke genkendende til numre som ”nobodys man”, ”my mirror” og ”your waste of time”. Tina Dickow (TD) er kvinden, hvis stemme tryllebinder dig og slet ikke lyder som noget, der før er hørt på disse kanter.

Hun debuterede i 2001 med albummet ”Fuel”, og i 2003 udgav hun ”Notes” – et akustisk album der var Tinas meget personlige forsøg på at "finde sig selv" efter et par år i London med alt for mange forvirrende påvirkninger udefra. Det var tænkt som en lille undergrunds-udgivelse, men den gik hen og blev en stor succes og har indbragt Tina en Danish Music Award som "Årets sangskriver" samt en Steppeulv (musikkritikernes egen pris) som "Årets komponist". Læs en fin artikel på http://www.musikbibliotek.dk/9518

”In the Red” er rund og varm i lyden og virker meget internationalt søgende, og indeholder hele tre genindspilninger. TDs vokal fylder meget, men det gør ikke spor, når den er af en sådan kaliber. Albummet har fået lidt blandede anmeldelser, hvilket nok skal ses i lyset af den uundgåelige sammenligning med ”Notes”, der ganske enkelt var en lille perle.

Berlingske Tidendes Thoimas Søie Hansen skriver bl.a.: ” Hun kan skrive hitsingler, og hun kan skive ballader, hun kan få voksne mænd til at græde og synge al nonsens ud af enhver kaffesøster.” Og desuden mener han ubetinget, at TD er den bedste kvindelige sangskriver, vi nogensinde har haft.
 

Hørt og skrevet af
Jeanette Smedegaard

JES@ullerslev.dk
Bibliotekar Ullerslev Bibliotek

Rossen og Rønnow - Chess

Siden jeg i 1989 så en Londonopsætning af Benny Andersson og Björn Ulvaeus kold krigs musical har den haft en særlig fascinationskraft. Musicalens historie er både en kærlighedshistorie og en fortælling om den kolde krig - pakket ned i et møde mellem en russisk og en amerikansk skakmester. Musicalen handler basalt set magt og derfor holder historien også i dag. Musicalen består af et rigt varieret udvalg af musiktyper - rock, pop, klassisk og korsatser og man kan høre at det er to komponister som kan sit håndværk og som har skabt et storladent værk.

Hørt af Jarl Østergaard jlo@nyborg.dk  

Foo Fighters - In your honor

Foo Fighters (FF) nye og femte album har mildt sagt skabt røre i andedammen hos anmelderne - om man så må sige. Den nyeste udgivelse består af to cd'er en i almindelig FF-stil altså relativ hård rock samt en akustisk og melodisk. Der er stor uenighed om, hvilken der er den bedste.

Undertegnede er ikke i tvivl om, at sympatien ligger på den første cd, der ifølge coveret er "one loud", hvorimod den anden "one not so loud" keder mig en smule. Det hænger nok sammen med forestillingen om et bands lyd. Når de pludselig gør noget andet, end man forventer, bliver man skeptisk.

FF's musik er almindeligvis rock'n'roll med tungtfaldende grunge- og metal-intensitet, og det kommer til udtryk på den første cd og måske især på åbnings- og titelnummeret "In your honor"
"Det åbnende titelnummers rumlende trommer, tonstunge guitarmur og Dave Grohls primalbrøl antyder, at bandet er draget ud på et musikalsk bombetogt til ære for os lyttere." (Finn P. Madsen, Gaffa)
I det store hele er der på den - støjende - del af udgivelsen lidt mere guitar og i det hele taget mere rå end det almindeligvis er tilfældet for FF. Som om der bevidst er forsøgt at lave større kontrast mellem de to dele.
Også numre som "Best og you" samt "Free me" hæver sig op over de andre numre og efterlader én med tanker, der leder hen mod gamle FF plader.

Den anden - og knapt så støjende - del indeholder bl.a. en duet med Norah Jones, og numrenes tekster kommer nærmere hjerteregionen. Forsanger Dave Grohls stemme afslører her en varm vokal og mere emotionel dybde, end vi er vant til at høre fra hans side. Herfra kan fremhæves den spøgelsesagtige "Still", den jazzede "what if I do" samt et lidt mere up-tempo nummer "miracle".

"In your honor" består således af to dele - "nat & dag" eller "dag & nat". Det er en smagssag, i hvilken udgave man foretrækker FF, men ét er sikkert, der er meget stor forskel på de to dele af udgivelsen. Foo Fighters har i øvrigt eksisteret i 10 år og ifølge ankermand Dave Grohl er nærværende album FF's svar på Led Zeppelins album "physical grafitti"

Hørt og skrevet af
Jeanette Smedegaard

JES@ullerslev.dk
Bibliotekar Ullerslev Bibliotek

Værsgo 2

Kim Larsen udgav i 1973 mesterværket "Værsgo", der bl.a. indeholdte numre som: "Joanna", "det er i dag et vejr", "hvis din far gir dig lov" samt "guleroden". Du kender dem alle, og har sikkert lært at elske dem i Larsens form.

Nu har en række danske kunstnere genindspillet pladen, så nu er der endnu en grund til at sætte Larsens gamle plade på for lige at høre, hvordan det nu er, originalen lyder. Overskuddet fra Cd'en går til en nystiftet forening Værsgo der har det formål at hjælpe stærkt belastede børn og unge i Danmark.

Man bryder sig ikke om kopi-idéen, men for en stor del af kunstnerne lykkes det at ramme så meget plet, at de klassiske sange får deres helt eget univers og dermed i højere grad deres berettigelse. Nephews fortolkning af ”Byens hotel” er i særdeleshed blevet spillet i radioen, og det er da også en ganske frisk drejning, nummeret har fået, hvis man ellers er til Nephew-lyden.

Man kan groft sagt dele pladen op i to: Dem der i en hvis grad holder sig til det ”Larsenske” og dem, der eksperimenterer lidt mere. Værsgo 2 er i sagens natur ikke noget homogent værk, og derfor er nogle numre bare ikke så vellykkede som andre.

Lytterens vurdering af de enkelte numre, afhænger givetvis i høj grad af, hvorvidt man i forvejen bryder sig om kunstnerne eller ej, da de fleste numre (heldigvis) er blevet tydeligt ”brændemærket” af de enkelte kunstnere.
Undertegnede hørte første gang Værsgo 2 igennem og lyttede anden gang til pladen ved skiftevis at høre originalen og genfortolkningen. Det kan varmt anbefales.

Hørt og skrevet af
Jeanette Smedegaard

JES@ullerslev.dk
Bibliotekar Ullerslev Bibliotek

Jamie Cullum - Twentysomething

En ung britisk sanger og pianist der spiller jazz og slipper ualmindelig godt fra det, er ikke hverdagskost. Men Jamie Cullum, som han hedder, er faktisk sensationel god.

På en scene er han tilmed nærmest flyvende. Hopper rundt og performer alt imens han både synger og spiller klaver. Synge kan bestemt, og på pladen har han taget fat i den amerikanske sangbog. Han fortolker numre som: ”Singin’ in the rain”, ”could have danced all night”, ”Lover, you should have come over”. Desuden leveres som åbner på albummet en brillant version af ”what a difference a day made”, hvor der i den grad præsenteres både stil, stemme og troværdighed. Numrene får et helt andet liv i Cullums version, så tankerne bliver aldrig ledt hen på ordet kopi.

Jazzen får et skud af både nutidspop og -rock, og Cullum præger numrene med en personlig nærmest helt cool energi.

Når Gaffas Ivan Rod skriver, at Cullum er den mandlige pendant til Norah Jones, er det ikke helt forkert. Han har noget usædvanligt. Han ser godt ud på Jamie Oliver-måden med lasede jeans lidt beatles hår. Han har en lige-ud-af-landevejen stemme og gør det faktisk bare rigtig godt.
Er du ikke almindeligvis til jazz, vil ”twentysomething” sikkert alligevel være et lyt værd, hvorimod du nok som inkarneret jazz fanatiker vil synes, der er gået lidt for meget pop i den.

Ullerslev Bibliotek råder over en special-edition, der bl.a. byder på bonusnumrene som ”everlasting love” og en noget anderledes version radioheads ”high & dry”.

Hørt af Jeanette Smedegaard JES@ullerslev.dk

Bibliotekar Ullerslev Kommunes Bibliotek

Suede - Singles

Dette opsamlingsalbum som blev udsendt i 2003 parallelt med en meget omdiskuteret biografi indeholder et udvalgt af bandets singleudgivelser fra debuten "The Drowners" i 1992 til den seneste "Attitude" fra 2003. Det er et blandet indblik i et epokegørende bands udgivelser. Her er stort og småt samlet og ikke alt er lige godt men det hvis man var til Suede da de kom frem så fryder man sig over genhøret med hits som "Beautiful Ones", "Filmstar" og "Trash"

Hørt af Jarl Østergaard jlo@nyborg.dk  

Vanessa Carlton - Harmonium
A&M, p 2004.

Vanessa Carlton slog i 2002 totalt igennem med hittet "A thousand miles" fra debutalbummet "Be not nobody". Hun blev udråbt til morgendagens helt store stjerne.

Og det var bestemt ikke uden grund. Hun spiller klaver og synger indimellem helt guddommeligt. Det er meget melodiøse melodier, der indeholder tekster der kunne stamme fra dagbøger og typisk omhandler kæresteproblemer eller familiekonflikter. Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre, fremstår disse emner fantastisk i Carlstons selskab.


Vanessa Carlton slog i 2002 totalt igennem med hittet "A thousand miles" fra debutalbummet "Be not nobody". Hun blev udråbt til morgendagens helt store stjerne.

Og det var bestemt ikke uden grund. Hun spiller klaver og synger indimellem helt guddommeligt. Det er meget melodiøse melodier, der indeholder tekster der kunne stamme fra dagbøger og typisk omhandler kæresteproblemer eller familiekonflikter. Det lyder måske banalt, men ikke desto mindre, fremstår disse emner fantastisk i Carlstons selskab.

Harmonium byder på masser af klaver og strygere, og Vanessa Carltons lidt pigede vokal er hele tiden i front. Ved første lyt er pladen umiddelbart ikke særlig interessant, men ved nærmere fordybelse bider især følgende numre sig fast. "Annie", der har en meget fængende melodi, der i omkvædet bliver gentaget igen og igen. "Half a week before the winter" fantastisk melodi, der bare bliver bedre og bedre for hver gang, man hører den. Lidt skæv og som om, den aldrig rigtig kommer i gang, men alligevel holder én fast.

Kan man lide melodisk pop med ekstra krydderi i form af klaver, er Vanessa Carlton helt sikkert et lyt værd. Hvis man på allmusic.com søger på Vasessa Carlton er deres bud på lignende kunstnere: Alicia Keys, Jewel, Natalie Imbruglia, Fiona Apple, Alanis Morissette, Beth Orton og Aimee Mann.

Anmeldelser:
3 stjerner gaffa.dk
3 stjerner allmusic.com
3 stjerner urban

Officiel Hjemmeside
www.vanessacarlton.com/

Læs mere om Vanessa Carlton på
www.allmusic.com

Hørt af Jeanette Smedegaard JES@ullerslev.dk

Bibliotekar Ullerslev Kommunes Bibliotek

Leonard Cohen - På danske læber

16 danske kunstnere er "På danske læber" gået sammen om at formidle Leonard Cohens lyrik og musik på dansk. Kunstnerne tæller navne som Claus Hempler, Swan Lee, Allan Olsen og Tina Dickow i forening med Steffen Brandt. Mangfoldigheden i de seksten kunstneres stil medfører, at Cohens sange bliver fortolket på vidt forskellig vis og fremhæver derved alsidigheden i Cohens sange. Albummet rammer virkelig plet med sine oversættelser af Leonard Cohens komplekse og poetiske sange. De danske fortolkninger er et frisk og vellykket projekt som supplement til Leonard Cohens egne indspilninger.

Hørt af Søren Hartvigsen sjha@nyborg.dk

Katie Melua - Call of the search

Sjældent ser man kombinationen af en ung kunstner som formår at forbinde jazz med pop på en så storslået måde som det er tilfældet her. Katie Meluas debutalbum med den sigende titel "Call of the search" rummer en række gode jazz inspirerede numre samt et par hvor ideerne er rockbaserede. Hun har selv skrevet et par af numrene men fortolker også en klassiker som "Learnin´ the blues"

Så hvis man har søgt efter en ny moderne jazz diva med en flot sangstemme så kan eftersøgningen indstilles her.

Hørt af Jarl Østergaard jlo@nyborg.dk