|
Enigma Instruktør: Michael Apted Manuskript: Tom Stoppard År: 2001
Klik på billedet for at se om filmen er hjemme Autentisk historie om hvordan de allierede brød nazi-tysklands kodesystem ved hjælp af en maskine - Enigma. Filmen følger kodeeksperten Jericho som følelsmæssigt er hårdt presset under arbejdsbyrden og sit netop afbrudte forhold til den skønne Claire som også arbejder på at bryde koder. Da Claire forsvinder samtidig med at tyskerne nok en gang ændrer koderne rettes mistanke om spionage mod hende og Jericho forsøger sammen med Claires væreskammerat at løse mysteriet om Claires forsvinden. Spændende film især hvis man har interesse i spionagehistorie. |
|
![]() |
Nitten røde roser Instruktør: Esben Høilund Carlsen Manuskript: Esben Høilund Carlsen År: 1974
Klik på billedet for at se om filmen er hjemme
En ung kvinde bliver dræbt på en øde landevej af en spritbilist og hans tre passagerer. Hendes kæreste, ingeniøren William Brehmer, er naturligvis dybt ulykkelig og sværger at de skyldige skal komme til at lide som han selv. Brehmers liv ligger i ruiner og han helliger sig hævnen. Hævnen rettes imod de fires kære som systematisk forfølges... En film hvor især Henning Jensen yder en flot indsats som hovedpersonen William Brehmer. |
|
Spygame Instruktør: Tony Scott Manuskript: Michael Frost Beckner År: 2003 Klik på billedet for at se om filmen er hjemme Den midaldrende CIA spioninstruktør, Nathan Muir får kendskab til at en af hans tidligere elever Tom Bishop er blevet fængslet i Beijing efter en mislykket mission. Muir og Bishop er våbenbrødre men har ikke haft meget med hinanden at gøre de sidste mange år. Men Muir indvilliger i at lede en operation som skal befri Bishop. Det er der kommet en glimrende spionthriller ud af. Ikke mindst pga. rollen som Muir spilles godt af Robert Redford.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
|
|
Til højre ved den gule hund Instruktør: Peter Ringgaard Manuskript: John Bernstein og Peter Ringgaard År: 2004
Klik på billedet for at se om filmen er hjemme
Den 42-årige arkitekt Philip lever en tilværelse i overhalingsbanen. Han har for længst droppet al kontakt med sine forældre og bliver først mindet om sin fars eksistens da faderen dør på et plejehjem. Selv om det lyder tragisk så er filmen det ikke. Ved begravelsen kommer Philip i kontakt med en ældre mand, Karl Bolt, som var faderens nabo på plejehjemmet. For at lindre sin samvittighed og få stillet sin nysgerrighed inviterer Philip Bolt med hjem til strandvejsvillaen. Hermed tager Phillips liv en uventet drejning og pludselig er huset fuld af musik, hash, dans og gode historier. En munter historie men også med en alvorlig undertone om ensomheden i samfundet.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
|
![]() |
Once Upon a Time in America Instruktør: Sergio Leone År: 1984 David "Noodles" Aaronson vender efter 30 år tilbage til Brooklyn hvor han voksede op. En stor del af den mellemliggende tid har han været i fængsel. Men barndommens venner er stadig i Brooklyn. Langsomt fortælles historien om vennernes store planer i ungdommen, deres konkurrence med den eksisterende mafia og hvordan disse store planer til sidst går skævt og hvorfor Noodles fængsles. Vennerne slipper og formår faktisk at etablere sig i toppen af den illegale verden og i disse cirkler inviteres Noodles indenfor. Alting ser i starten ud til at gå fint men alting ændrer sig på 30 år... En flot og stor anlagt film med store skuespillere i store præstationer.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
![]() |
Pirates of the Carribbean Instruktør: Gore Verbinski År: 2004 En sørøverhistorie med alt hvad dertil hører af skatte, slagsmål, søslag og kanonild. Johnny Depp spiller kaptajn Jack Sparrow som efter et mytteri har været efterladt på en øde ø. Guvernørens datter spillet af Elizabeth Swann hjælper af amourøse årsager den unge Will Turner (Orlando Bloom) med at undslippe fængsel. Her er han endt efter en drabelig duel med Jack Sparrow som efter at være vendt tilbage fra sit ufrivillige eksil hærger byen med sin bande. For at gøre plottet endnu mere indviklet optræder der også en stor samling forbandede pirater som kun kan for deres forbandelse ophævet vha. en amulet som Will Turner har arvet. Men plottet virker og filmen er hæsblæsende og meget underholdende.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
![]() |
Kill Bill vol. 1 Instruktør: Quentin Tarantino År: 2004
Klik på billedet for at se om filmen er hjemme
En forrygende og blodig pastiche over de klassiske samuraifilm. Hovedpersonen - den kvindelige lejemorder - opgiver sit blodige job for at blive gift. Men hun forrådes af sin chef og bliver (sammen med det resterende selskab) skudt på sin bryllupsdag - hun overlever dog og efter fem års coma vender hun tilbage for at tage en frygtelig hævn. Måske ikke det mest originale plot men til gengæld er det blodigt og med en flot (og farverig) koreografi. Hvis man er til myrderier og slagsmål og flotte blodrøde kaskader så er dette bestemt en seværdig film.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
![]() |
Queen: Live at Wembley Stadium År: 1986 Klik på billedet for at se om filmen er hjemme Dette er en live optagelse af Queens koncert fra 1986 som var en del af en turné med numre fra pladen "A kind of Magic". Koncerten viser Queen på toppen af deres succes. Her er mange af de kendte numre som "Another one bites the dust" og "We will rock you". Queen var en sjovt og farverigt band som samtidig var gode musikere - begge dele fremgår. Som med de fleste koncertoptagelser er også denne mest for fans - men andre kan nyde den gode musik og den sjove påklædning (også blandt publikum)
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
![]() |
Fyren fra nabograven. Instruktør Kjell Sundvall År:2002 En almindelig kedelig tv-zappe-aften - til sidst sætter man en tilfældig DVD i afspilleren, og aftenen bliver pludselig helt anderledes. Desiree lever en forudsigelig stille tilværelse som bibliotekar. Hun er enke efter sin biolog-mand, der cyklende overså en bil, fordi han hørte fuglestemmer på sin disk-man. Hun passer hans grav - det var ikke den store kærlighed, men de passede jo så pænt sammen. På kirkegården møder hun en dag bonden Benny, de smiler til hinanden og bliver forelskede. Da de efter lidt forviklinger atter mødes, slår Desiree fast overfor Benny, at hun ikke er klar til et nyt fast forhold, alt imens hun kaster sig over ham, og lidenskabeligt flår tøjet af ham. Hvordan det ender skal ikke afsløres, men de kulturelle forskelle også i vennekredsen slår gnister i filmen. Filmen er sødmefuld og svensk. Den har den samme humor og varme som den svenske film "Under solen" og kan placeres blandt de bedste film hinsidan. Den er baseret på Katarina Mazettis roman af samme titel. Set af bibliotekar Kirsten Kaas
Lån også romanen bag filmen |
![]() |
Chicago Instruktør: Rob Marshall År: 2002
Roxie Hart skyder i raseri sin kæreste og da hendes mand ikke vil hjælpe hende med at dække over mordet arresteres hun og fængsles. I fængslet møder hun en tidligere jazz sangerinde og da de begge hungrer efter frihed og berømmelse beslutter de at hjælpe hinanden. Men da de begge er mordereer deres eneste håb stjerneadvokaten Billy Flynn som endnu aldrig har tabt en sag. Plottet er altså socialrealistisk og scenen er et kvidefængsel men her hører det realistiske op. "Chicago" er en musical i et forsøg på fornyelse af Brodway traditionen - danseoptog og skønsang i alle filmens højdepunkter. Filmens stemning er dekadent 1920'er agtig og fungerer fint nok hvis man er til den slags.
Set af bibliotekar Jarl Østergaard
|
|
Lykkevej
Instruktør: Morten Arnfred Manuskript Morten Arnfred År: 2003
Overklassefruen Sara, spillet mesterligt af Birthe Neumann, står pludselig alene da hun opdager at hendes mand (Claus Bue) har en affære med en yngre kvinde. Sara forlader derfor Hellerupvillaen til fordel for et mindre hus på Lykkevej i Valby.
Lykkevej er et destilleret eksempel på dansk hygge når den er værst (eller bedst - alt efter temperament). Her er vejfester og varm mad kl. 18 præcist.
Sara overvældes af åbenheden i dette miljø som er markant anderledes en det hun kommer fra. Men åbenhed kan også blive for meget af det gode.
Rollerne er godt besat. Claus Bue spiller rollen som utro ægtemand godt og troværdigt. Niels Olsen fylder rollen som kvarterets selvbestaltede politimand med charme og humor. Jesper Lohmann er decideret truende som den mystiske nabo som ikke vil være med i Lykkevejens velsignelser.
Et godt grin men også med alvorlige undertoner. |
|












