Søg på websitet - HUSK hvis du søger bøger så se under selvbetjening
 
 

   
 

Johannes V. Jensen

 

 

Johannes V. Jensen

Johannes V. Jensen blev tildelt Nobelprisen i litteratur i 1944. Jensen var fra Farsø i Himmerland men rejste efter studentereksamen til København for at læse medicin. Dette studie fuldførtes aldrig men undervejs skrev han digte og farverige romaner til magasinet "Revuen".

Han debuterede som romanforfatter i 1896 med  "Danskere" og romanen "Einar Elkjær" fulgte i 1898. Johannes V. Jensen skrev også flere historier centreret omkring Himmerlandsegnen - ofte historier som udspiller sig i bondesamfundet.

 
Klik her for at se om "Kongens Fald" er hjemme Kongens fald

Romanen "Kongens Fald" fra 1901 regnes for Johannes V. Jensens betydeligste værk. I denne historiske roman udspilles en tragedie omkring Christian II og smedesønnen Mikkel Thøgersen hvis skæbner væves sammen. Mikkel har ambitioner og derfor er han rejst fra Himmerland til renæssancetidens København for at studere. I København møder han Prins Christian - kongen og fascineres voldsomt af dennes magt. 

Oprindeligt udkom romanen i tre dele hvor den første "Forårets Død" handler om Mikkels første tid i København. Her møder han ud over Prins Christian også den smukke unge Susanna som han forelsker sig i. Han formår dog aldrig at få kontakt med Susanna. Det gør derimod Otte Iversen, en landsknægt som stammer fra samme egn som Mikkel. Mikkel føler sig groft krænket og ønsker at hævne den uret han føler er begået imod ham. Han opsøger derfor Otte Iversens kæreste og voldtager hende.

Historien udspiller sig en række spændende men også voldsomme og blodige episoder hvor Mikkels udvikling fra naiv bondesøn til forhærdet landsknægt og voldtægtsmand beskrives. Mikkels karriere som soldat beskrives voldsomt og farverigt i anden del af romanen "Den store sommer". Der er bl.a. en skildring af det stockholmske blodbad hvor Otte og Susannas søn, Axel, følges med Mikkel. Axel ejer i overmål de egenskaber Mikkel savner og er på mange måder en stærk og positiv kontrastfigur til Mikkel.

Mikkel føler sig dog svigtet af og misundelig på Axel og tager en grufuld hævn i en fantastisk velskrevet og grum dødsskildring.

Parallelt med Mikkels udvikling beskrives kong Christians fald fra magtfuld renæssancefyrste til en handlingslammet mand som forspilder sin chance og ender i fangenskab på Sønderborg Slot. Mikkel er med på den båd, som fragter den tvivlende kong Christian frem og tilbage over Lillebælt imens chancen for at genvinde magten forspildes.

Beskrivelserne af Mikkel og Christian II spejler sig således i hinanden. Begge er de tvivlere som ikke formår at handle når det virkelig gælder. Otte Iversen derimod har handlet og satset og han belønnes i romanen for sit mod.

I "Vinteren og døden" som er tredje del af romanen følger Mikkel kongen i fangeskabet på Sønderborg slot. Mikkel kommer her til at fungere som en praktisk tjener for kongen, da Mikkel stadig har en vis frihed. Kongen beordrer Mikkel til Lybæk for at opsøge en astronom og spåmand Zacharias. Efter en vis tøven kommer Mikkel af sted og opsøger Zacharias. Zachiaras har et orakel - en mærkværdig skabning kaldet Carolus. Denne skabning påvirker i høj grad Mikkel og det får skæbnesvangre konsekvenser..

Romanens hovedindhold beskæftiger sig således med forfaldet som tema. Både Mikkels personlige men det ses også hos Christian II samt i landets historiske situation. Mennesket er underlagt én lov - faldets lov - enhver søgen efter noget universelt, en større mening er nytteløs der er kun det jordiske liv og herefter døden.

 

  Litteratur om Johannes V. Jensen
 

Biografier på Nyborg Bibliotek

Omtalt i Litteraturens Stemmer Gads Danske Forfatterleksikon s. 274

  Litteratur om Kongens Fald
 

Kongens Fald / Susanne Bjertrup
I: 80.5 Kritik. - 1990/91. - 1990/91 (24), nr. 93.

- Side 7-19
Emne (person): Jensen, Johannes V.
Emne (titel): Kongens Fald
Litteraturhenvisninger

 

[Digtning og livssyn. Fortolkninger af syv danske værker]
I: 81.64 Digtning og livssyn. Fortolkninger af syv danske værker / Sven Møller Kristensen. - 1959.

- Side 92-121
Emne (person): Jensen, Johannes V.
Emne (titel): Kongens Fald

 

En analyse af Johannes V.Jensens »Kongens Fald« / Morten Giersing, Mikael Westergaard-Nielsen

I: 81.69 Analyser af danske romaner / Redaktør: Jørgen Holmgaard. -1977. - Bind 1-3. - Bind 1,
-  Side 121-208

Emne (person): Jensen, Johannes V.
Emne (titel): Kongens Fald

  Rakkerens kniv : Johannes V. Jensen: Kongens Fald / Jørgen Dines Johansen
I: 81.6 Læsninger i dansk litteratur: 1900-1940. - 2. udg.. - 2001. - 3. bind, s. 9-26
Emne (person): Jensen, Johannes V., f. 1873
Emne (titel): Kongens fald
Emne (øvrigt): dansk litteratur ; romaner
  Kongens knald / Niels Peter Juel Larsen
I: Politiken. - 2001. - 2001-01-06. - Sektion 4, s. 10-11 : ill. [Online tilgængelig 16/2-04]
Katalogkode: LIT200108
DK5: 99.4 Jensen, Johannes V., f. 1873
Emne (person): Jensen, Johannes V.
Emne (titel): kongens fald
Emne (øvrigt): litteratur ; dansk litteratur ; romaner
Romanen der blev kåret af såvel Berlingske tidendes som Politikens læsere til århundredets bedste roman er en elendig bog. Den er racistisk, klichefyldt og afstumpet
  Fortiden som spejl / Winge, Mette
: om danske historiske romaner
[Kbh.] : Samleren, 1997. - 150 sider : ill.
ISBN: 87-568-1418-6
 side 73-83 om "Kongens Fald" (1900-1901)
  Hovedværker
  Himmerlandshistorier (1898-1910)

Kongens Fald (1900-1901)

Digte (1906)

Myter (1907-1944)

Den lange rejse (1908-1922)

  Samtidige forfattere - et udvalg
  Navn

Født

Debut
  Karin Michaëlis

1872

Højt Spil (1898)

  Martin Andersen Nexø

1869

Det bødes der for (1899)

  Harald Kidde

1878

Sindbilleder (1900)

  Thit Jensen

1876

De fortabte faar (1900)

  Marie Bregendahl

1867

Hendrik i Bakken (1904)

  Albert Dam

1880

Mellem de to søer (1906)

 


Mandag - Fredag:
10.00 - 18.00

Lørdag:
10.00 - 13.00