Hans Scherfig – 100 år

Hans Scherfig er født i 1905 præcis 100 år efter H.C. Andersen men Scherfigs jubilæum har ikke fået samme bevågenhed. Uden sammenligning i øvrigt så er der også mange gode og humoristiske historier at hente hos Scherfig. Han var et multitalent og dyrkede både maleriet og litteraturen.

Hans Scherfig var erklæret socialist og det kan ses i mange af historierne som er samfundskritiske, satiriske og ganske fornøjelige.

Debuten som billedkunster kom i Studentersamfundets lokaler på Vester Boulevard i 1928 men litterært debuterede Scherfigs først i 1937 med en børnebog ”Hvad lærer vi i skolen” komplet med satiriske tegninger og socialistiske slagord. Forud var dog gået en årrække med artikler i ”Arbejderbladet” og ”Land og Folk”

Siden blev billedkunsten bl.a. dyrket i ”Arbejderbladet” som satirisk tegner. Scherfig ønskede sig en karriere som maler men pga. en øjensygdom kastede han sig i stedet over litteraturen. Der var stor forskel på Scherfigs to universer – hvor malerierne udtrykker en frodig og munter natur er romanerne dystre og kritiske – men også satiriske, ironiske og humoristiske. Tematisk bruges romanerne ofte til at skildre hvordan det naturlige (som tilstanden på malerierne) krænkes af samfundet. Et godt eksempel på denne tematik er romanerne ”Den forsvundne fuldmægtige” (1938) og ”Det forsømte forår” (1940).

Under besættelsen blev Scherfig interneret da Danmark tiltrådte Anti-Komintern pagten men han blev hurtigt løsladt igen pga. en øjenlidelse. Scherfig har skildret denne og andre oplevelser under besættelsen i romanen ”Frydenholm” (1962)

Hans Scherfig døde i 1979

Efter at øjensygdommen havde gjort det vanskeligt at virke som billedkunstner optrappede Scherfig skriveriet og resultatet blev romandebuten "Den døde mand". Scherfig tog udgangspunkt i et miljø han kendte - nemlig kunstnermiljøet i København og Paris. Her ses Scherfigs teknik for første gang. Bogen er en tilsyneladende lidenskabsløs skildring af dette miljø men sammenstillingerne og eksemplerne gør romanen satirisk. Mange af eksemplerne er dog noget stereotype og det er tydeligt at se at Scherfig her endnu ikke har fundet sin endelige form. 

Teodor Amsted er træt af sin tilværelse sammen med den perfekte kone og barn og jobbet i Forsvarsministeriet . Derfor fingerer han en bombeeksplosion så politiet tror han har sprunget sin selv i luften. Derpå flytter han ud på landet for at leve et harmonisk liv med sig selv. Selv om landsbyboerne i starten synes han er mærkelig varer det ikke længe inden de har accepteret Teodor. Teodor er glad for at gøre alt det han ikke fik gjort tidligere i sit liv. Men så en dag bliver Teodor fundet af myndighederne og kommer i fængsel. Da han efter nogle måneder bliver løsladt konkluderer han at han i fængslet kunne han leve det mest harmoniske liv. Derfor må Teodor lave en ny forbrydelse....

"Det forsømte forår" er klassikeren om forholdene på et københavnsk gymnasium i 1920'erne. Her hersker tyrannen Lektor Blomme - for dem som har set filmen - kan han kun fremstå i Fritz Helmuts fantastiske fortolkning. Lektoren undertrykker klassen - deler og hersker, belønner og straffer. Indtil en dag da han pludselig falder død om. Hans død opklares aldrig men da klassen mødes for at fejre deres 25. års studenterjubilæum løftes sløret.

Hans Scherfig: Det forsømte forår (1993)

Instruktion: Peter Schrøder

Manuskript: Peter Bay

"Det forsømte forår" blev filmatiseret i 1993 med Fritz Helmuth i den altdominerende hovedrolle som Lektor Blomme. Filmen følger bogens handling og har fine skuespillerpræstationer bl.a. af Jens Okking og Jens Langberg.

"Idealister" blev til på opfordring fra Martin Andersen Nexø. På dette tidspunkt sad Scherfig interneret. Udenrigsministeriet frbød udgivelsen af romanen men et eksemplar blev smuglet til Sverige, hvor det udkom i 1944. Rammefortællingen i romanen handler om et mord og et mindre trykkeri på Nørrebro. Denne historie fortaber sig hurtigt i de mange forskellige sidehistorier hvor Scherfig flittigt bruger satiren. Eksempelvis begynder en af de ansatte at gå i lange sorte støvler, ønske orden og regler og måske kan de hjælpe med det sydfra?

Denne roman blev oprindelig offentliggjort som føljeton i "Land & Folk". Den bygger på den berømte kriminalsag fra 1949 om Edderkoppen. Med det vi kommer nærmest en mafiaboss herhjemme nemlig Svend Aage Hasselstrøm i hovedrollen. Sagen omhandlede både alfonseri, smugleri og bestikkelse blandt politiet. Romanen blev skrevet imens retssagen verserede og hudfletter myndigheder, retsvæsen og politi som alle ses som en del af det farlige dyr - skorpionen - kapitalen. 

"Frydenholm" er en selvstændig fortsættelse af "Idealister" og Scherfigs største roman. Den fortæller Kommunisternes historie under besættelsen i Danmark. Det sker gennem et omfattende persongalleri af kendte og ukendte. Her er bl.a. historien om forfølgelsen af den uskyldige familiefar men også historien om den småt begavede Bukse-Marius som ikke har andre evner end et arisk udseende og derfor fascineres af den nazistiske ideologi.

 Hovedkonflikten drejer sig om samarbejdspolitikken og interneringen af kommunisterne under besættelsen. "Frydenholm" angriber myten om Danmark som frihedskæmpende nation under besættelsen og kan således læses som et højaktuel indlæg i den verserende debat.

Bogen rummer ud over en længere artiklen af Scherfig om litografi også gengivelser af 37 af de berømte farvestrålende litografier. Temaet er dyrene fra junglen og savannen i den nu så kendte og elskede stil.

Harald H. Lund: Søløven Marius

- med tegninger af Hans Scherfig (1995)

Fortællingen på vers om Søløven der fanges af Jens Sømand og fragtes til en havn. Her fanger han et par tyveknægte og det bliver starten på en længere karriere med op- og nedture. Historien er fro børn fra 4 års alderen - vi andre kan nyde rimene og de farvestrålende og muntre tegninger

Lund Hansen var i årene før, under og efter besættelsen ansat som pressefotograf hos Politiken. Hans Scherfig fulgte Lund Hansens anerkendte arbejde med interesse og det førte til et samarbejde om en ironisk tekst-billedbog om besættelsen. Billederne er ofte taget i det skjulte men skildrer sammen med Scherfigs kommentarer især hverdagen under besættelsen.

Her er en samling artikler fra Scherfigs hånd om presse- og ytringsfrihed. Det er politiske artikler med kritik af pressen, de borgerlige partier, socialdemokratiet, regeringen, prostitution, brintbomben osv. Kommenteret i en karakteristisk stil.

Hans Scherfig: Månen og Trediveårskrigen

-  udvalgte essays (1972)

Denne essays samling indeholder 25 af Scherfigs mest politiske skriverier. De er alle skrevet i 60'erne og 70'erne og rettet imod U.S.A.s krigsførelse i Vietnam. Der er kritik af såvel udenrigspolitiske emner som landets egne ministre eksempelvis Hækkerup.