 |
|
|
Verden er rig på smagsoplevelser og det gælder også
øl. Men hvad skal man vælge? Hvor rejser man hen? Hvad skal man
lægge mærke til? og hvordan finder man de rigtig spændende øl.
Turen begynder på biblioteket som har en lang række spændende
bøger om øl. |
|
|
|
 |
Alverdens øl og mad
- En
øl-elskers oplevelser og kulinariske udfoldelser
Torben
Mathews
Thaning & Appel 2004
Torben
Mathews er inkarneret ølentusiast med en omfattende viden om øl
og dets kulinariske anvendelse i madlavningen. Bogen har afsnit
om øllets historie,
råvarer, tilblivelse, servering og klassificering og en grundig
gennemgang af 16 forskellige udenlandske øltyper som tilsammen
giver en inspirerende og nemt tilgængelig tilgang nye
smagstilsætninger. Opskrifterne er enkle og dækker både
forretter, tilbehør, middage og
desserter. De anvendte ølsorter kommer fra England, Skotland,
Tyskland og Belgien og typemæssigt dækker de både porter, stout
og forskellige frugtøl. En god bog om kombinationen af øl og mad
og den er flot illustreret. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Dansk Håndbryg
- Øl for Feinschmeckere
Henrik Bøegh
Forlaget Bøegh 2005
"Dansk Håndbryg" er en lille håndbog som
fortæller om 26 af landets mikrobryggerier. Forfatteren har
besøgt de enkelte bryggerier, talt med indehaverne, set på
produktionsanlæg og naturligvis smagt på øllene. Det enkelte
bryggeri karakteriseres, ejerne præsenteres og deres baggrund
for ølbrygning beskrives. Bygmesteren beskriver bryggeriets
vigtigste øltyper og bogen indeholder også et skema med
adresser, muligheden for besøg, muligheden for dørsalg osv.
Bogen er fint illustreret med fotos fra de forskellige
bryggerier. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Dansk øl guide
Allan Mylius Thomsen
Lindhardt og Ringhof 1998
Denne lidt ældre ølguide
indeholder en
gennemgang af 160 øl, der bryggedes i Danmark i 1998 af 15
forskellige danske bryggerier. De er blevet prøvesmagt af et
kvalificeret ølpanel og bedømt. Bedømmelser er sket på på
indikatorer som
frugtsmag, sødme, bitterhed, aroma, fylde og eftersmag. Hver øls
procentstyrke angives og den tilhørende øl-etikette vises. De
bedømte øltyper dækker både hvidtøl, økologisk øl, alkoholfri
øl, guldøl, til engelske og tyske øltyper samt luxusøl. Den
skematiske opstilling gør det let og
overskueligt at sammenligne de enkelte ølmærker. Bogen
indeholder også med et kort bryggerihistorisk rids over 15
danske
bryggerier. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Det gode øl
- Grundbog for tjenere
Bjarke Bundgaard
Erhvervsskolernes Forlag 2005
Den lidt misvisende undertitel til trods er dette
en meget grundig men også velformidlet bog om øl som systematisk
beskriver øllets historie. Derudover får man også en god
gennemgang af verdens ølregioner med eksempler på en række
almindelige øl - i den forstand at de er karakteristiske for de
enkelte område og neme at skaffe der. Herudover gives gode råd
om hvordan man bør nyde sin øl, servering og opskænkning
En glimrende all-round øl bog som bestemt er for
mange andre end blot de som arbejder som tjenere. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Gyldendals ølguide
Anders
Evald
Gyldendal 2003
En
nyere ølguide til de øl som enten produceres eller som kan købes
i Danmark. De er opdelt efter øltyper såsom lagerøl, ale,
porter, pilsner, guldøl, bock, stout etc.
De
enkelte øl vurderes og karakteriseres kort og enkelte særligt
bemærkelsesværdige øl forsynes med 1 eller 2 ølglas. Der er også
etr fasnit som breskriver hvor i landet man kan købe eller
prøvesmage øl, og der er også henvisninger til landets bryghuse
og mikrobryggerier.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Juleøl
- skik og bryg
Carsten Berthelsen
Cicero 2004
Selvom der her i sommervarmen er længe til
december så er bogen "Juleøl" en spændende læsning. Bogen
beskriver nogle af verdens bedste juleøl og giver også historien
bag traditionen om at brygge særlig kraftigt øl op til jul.
Sidste del af bogen er en slags julekalender med
24 anbefalinger af juleøl fra hele verden.
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Ølrejsen
- en rejse i øl og kultur - og ølkultur
Carsten Berthelsen
Cicero 2003
En rundrejse i til berømte udskænkningssteder og
bryghuse i Tyskland, Belgien og Tjekkiet som er Europas
vigtigste øl-lande.
Den første Schwarzbier nydes på Hamburgs
hovedbanegård og den sidste trappistøl skænkes hos de belgiske
munke i Westmalle. Herimellem får vi en lang spændende tur til
utallige små og store små
bryggerier og værtshuse i Centraleuropa.
Der gives mange praktiske informationer om
rejseruter, vigtige gloser såsom øltyperne på bl.a. tjekkisk men
også mange kulturhistoriske informationer om forskellige
seværdigheder undervejs. Bogen giver således rig mulighed for at
drikke sig igennem disse øl-lande og der er tilmed kort så man
kan finde bryghusene og måske ligeså vigtigt finde hjem igen til
hotellet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Politikens bog om øl
Rolf Nielsen
Politikens Forlag 2004
En typisk solid grundbog fra Politikens Forlag
med utallige ølmærker fra de
internationale bryggerier.
De er opdelt i kategorier som
hvede- og rugøl, britiske ales og undergærede øl. De forskellige
typers deres historiske baggrund ridses op og deres bryggemetode
beskrives.
De enkelte øls smag karakteriseres, og han bringer opskrifter på
madretter som
egner sig godt til. Afslutningsvis er der en liste med mere end
1000 ølmærker som alle skulle være mulige at skaffe herhjemme. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Den store ølbog
Michael Jackson
Munksgaard 1998
En meget omfattende oversigt over spændende øl er
opdelt efter øltyperne: lambic, hvedeøl, ale, porter,
stout og lagerøl.
Bogen fortæller besøg hos brygmestre,
restauranter og pubber i hele verden, og disse besøg
karakteriseres indgående og detaljeret. Fokus er på en lang
række øl fra Belgien, Tyskland og England. Dansk øls
historie er også beskrevet i et selvstændigt afsnit. Bogen
rummer desuden en række opskrifter, hvor øl er en væsentlig
ingrediens. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
 |
Maden til øllet
Claus Meyer mfl.
Politikens Forlag 2006
Opskrifter udvalgt til ti forskellige øltyper
nemlig pilsner, mørkt lagerøl, hvedeøl, engelsk ale, blonde,
India pale ale, syrlige øl og frugtøl, mørk abbey ae, stærke
lyse og stout/porter. Efter en lille indledning hvor øltyperne
gennemgås er bogen opdelt i ti afsnit, der hver indledes med
noget om den pågældende øltype og mange eksempler på den.
Derefter kommer et antal spændende opskrifter, der passer til
den enkelte slags øl. Her er både kogte krebs, syltede kirsebær,
blå ost og meget andet godt. God ide, fortalt i et godt sprog og
i et lækkert layout.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|

Øl links
Ale.dk
- danske
ølentusiasters hjemmeside
Beerlabels.dk
- danske øl
etiketter
Ølguiden.dk
- Bryggeriforeningens
hjemmeside
|
 |