Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Børn

Børneteater: Jekyll on ice

02.11.17
poetisk og musikalsk forestilling

Kulturskyen - Nyborg Kulturskole, der består af Nyborg Bibliotek, Bastionen, Nyborg Musikskole og Nyborg Slot afholder mini teaterfestival for børn i efteråret 2017. 

Den femte og sidste forestilling i teaterfestivallen er Paolo Nanis´: Jekyll on ice. Jekyll er en følsom og indadvendt issælger, der, i forsøget på at bryde isen og nå ud af sin generte skal, kommer voldsomt på glatis. I sine bestræbelser på at opfinde verdens bedste is sker et uheld, ingredienserne blandes forkert, og ud af det blå dukker hans fandenivoldske modsætning Hyde frem fra det skjulte. Det er en boblende visuel komedie, der med varme og humor skildrer forsøget på at skabe balance mellem at være tro mod sig selv og blive elsket for den, man er.  Med visuel poesi, fysiske gags, enorme balloner og en charmerende isvogn kombinerer Paolo Nani sin erfaring fra klovnens univers med interaktivt teater i byrummet. 
 Publikum følger Paolo Nanis sprælske twist på de kendte figurer, underholdes og inviteres med i en legende musikalsk forestilling - som slutter med en isfest for alle.

Praktisk
Varighed: 60 minutter
Aldersgruppe: fra 10 årige og op samt voksne
Sted: Store sal, Bastionen, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg
Billetter: Gratis, men skal bestilles her - billetsalget åbner den 26. oktober 2017. Både børn og voksne skal have billet
Arrangør: Kulturskyen - se mere på kulturskyen.dk

Generelt for arrangementer

  • Skal du ikke bruge din billet alligevel? Billetter I ikke kan benytte alligevel bedes afleveret/returneret (dette gøres ved at skrive en mail til tol@nyborg.dk), så andre kan få glæde af dem.
  • Er der udsolgt? Evt. uafhentede billetter kan fås ved indgangen 15 minutter før forestillingens start.
  • Der er adgang til salen ca. 5-10 minutter før forestillingen går i gang.
  • Kom venligst til tiden. Vi kan desværre ikke lukke publikum ind, når først forestillingen er startet. Det forstyrrer for meget.
  • Aldersgrænser bedes overholdt. Mindre børn og spædbørn kan forstyrre de andre deltageres oplevelse.
  • Slikposer og lignende bedes ikke medbragt.
  • Fotografering under teaterforestillingerne er ikke tilladt.
  • Barnevogne og lignende kan ikke medbringes.