Om dette arrangement

Tid
10:30 - 11:00
Pris
0 Kr
Lokalitet
Den Grønne
Gasværksvej 2
5800 Nyborg
Arrangører
Target
For børn
Børn

Tossede Tirsdage: "Hånden - en detektivhistorie"

16.07.19
Denne Tossede Tirsdag byder på børneteater for børn fra 6 år og deres voksne i form af Teatret Brændende Kærligheds morsomme detektivhistorie "Hånden".

Om forestillingen:

Privatdetektiv Dick van Dutch er leder af Bureauet for Intuitiv Investigation. Han er en knivskarp opdager, født med en næse for forbrydelser. Men noget eller nogen modarbejder hans opklaringsarbejde - mystikken breder sig!
 
En komisk krimi med Jens Kløft i rollen som privatdetektiven Dick van Dutch. Fysisk gadeteater serveret med Teatret Brændende Kærligheds sikre sans for at indfange tilværelsens paradokser.

Tossede Tirsdage:

Hver sommer inviterer Nyborg Bibliotek og Nyborg Kommune til gratis underholdning for børn og deres voksne hver tirsdag i juli. Alle arrangementerne er gratis og finder sted på ”Den Grønne”, Gasværksvej 2 i Nyborg (se kort længere nede) 

Det er en god idé at medbringe et tæppe til at sidde på og I er meget velkomne til at møde op noget tid før og medbringe en picnickurv. 

I tilfælde af dårligt vejr:

I tilfælde af vedvarende dårligt vejr og kraftig regn kan arrangementet blive flyttet til Bastionen, Nørrevoldgade 63. Er vejret dårligt, kan du ringe til Nyborg Bibliotek på 63 33 70 75 og forhøre dig om, hvor arrangementet bliver afholdt, men vi vil også ændre spillestedet her på siden.