Om dette arrangement

Tid
16:00 - 19:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Nyborg Gymnasiums Auditorium
Skolebakken 13
5800 Nyborg
Arrangører
Nyborg Bibliotek, AOF Center Odense, Nyborg Gymnasium, VUC, Læseklassen og PLC
Target
For alle
Køb billet(ter)
Foredrag

Find din vej i livet som ordblind

29.09.20
Er du ordblind, pårørende til en ordblind, fagperson eller lærer? Så kom med til Randi Hedelund Jeppesens foredrag og workshop ”At finde vej i livet som ordblind” i anledning af Ordblindeugen i uge 40.

Ordblind og selvstændig

Randi Hedelund Jeppesen er lærer og har egen virksomhed. Desuden er hun ordblind, så hun taler af egen erfaring og ved om nogen, at ordblindhed kan føre til både sjove, pinlige og frustrerende oplevelser. Det er blandt andet noget at det, foredraget handler om.

At være ordblind kan føre til nederlag, ensomhed og afmagt. Men med IT-hjælpemidler, hvor Randi læser med ørerne og skriver med munden, vendte hun det til selvstændighed, succes og egen virksomhed. Hendes vision er, at alle ordblinde skal kende til og kunne bruge IT-støtte til læsning og skrivning. Randi giver inspiration til og håb for at kunne lykkes i livet og i uddannelsessystemet til de mange ordblinde.

Prøv det selv

Efter foredraget vil der være en workshop i læse- og skriveteknologi. Her vil du få en større viden om, hvorfor det er så vigtig at kunne læse med ørerne og skrive med stemmen som ordblind. Randi giver en præsentation af læse- og skriveteknologien, som kan være AppWriter, cd-ord, IntoWords, forskellige apps til telefonen, og tips og tricks til at komme godt i gang med at bruge dem. Der vil være god tid til hands-on afprøvning og spørgsmål undervejs. Medbring gerne selv computer.

Tid, sted og tilmelding

Arrangementet finder sted tirsdag 29. september kl. 16-19 i Nyborg Gymnasiums Auditorium, Skolebakken 13, 5800 Nyborg. 

Da der er et begrænset antal pladser, skal du bestille billet via dette link.

Ordblindeugen

Ordblindeugen er en fast tilbagevendende begivenhed, der finder sted hvert år i uge 40. Her sætter uddannelsesinstitutioner, biblioteker og andre aktører fokus på ordblindhed og hjælpemidler til ordblinde sammen med de landsdækkende organisationer Nota, Dysleksisforeningen i Danmark og Netværkslokomotivet.

Vi håber, du har lyst til at komme med, når AOF Center Odense, Nyborg Gymnasium, VUC, Læseklassen, PLC’erne og Nyborg Bibliotek sætter fokus på Ordblindeugen i Nyborg gennem en række fysiske arrangementer.

Du kan se alle arrangementerne via dette link.

Vi tager naturligvis højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger ift. coronasmitte.

Nyborg Kommune, Nyborg Gymnasium, HF VUC Fyn, AOF, Nyborg Bibliotek