Guidet fælleslæsning

Om dette arrangement

Tid
14:00 - 15:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Aktivitetshuset Sprotoften
Sprotoften 1
5800 Nyborg
Arrangører
Target
For voksne
Højtlæsning og Fortælling

Kom til Guidet fælleslæsning

02.03.21
Få dig en særlig læseoplevelse til guidet fælleslæsning, hvor vi sammen hører og diskuterer teksterne, så vi kan dele tanker og refleksioner med hinanden og dermed få endnu mere ud af læseoplevelsen.

Guidet fælleslæsning

Guidet fælleslæsning minder til dels om en læsekreds, men adskiller sig ved, at teksten læses højt på stedet, hvormed man oplever teksten og hinandens reaktioner sammen.

Derfor kræver arrangementet ingen anden forberedelse end et åbent sind.

I gruppen bliver der grobund for at dele al den umiddelbare undren eller begejstring, der opstår, når man læser noget litteratur for første gang. Typisk udleveres der to tekster - en novelle og et digt - som læseguiden læser højt. Undervejs i læsningen holdes der pauser, og det er her samtalen begynder. Alt, hvad teksten får os til at tænke eller føle, er velkomment. Der er intet rigtigt eller forkert til guidet fælleslæsning, for det er netop gennem deltagernes forskellige perspektiver, at teksten åbner sig op. 

Tilmelding

Vi afholder Guidet fælleslæsning i et forløb på 3 gange. Du er dog også meget velkommen en eller to gange alt efter, hvad der passer dig bedst.

Da der er et begrænset antal pladser, skal du tilmelde dig.

>>> Tilmeld dig her! <<<

Har du spørgsmål til arrangementet, kan du kontakte Trine Bjørn Jakobsen på tbja@nyborg.dk.

Vi tager naturligvis højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger og retningslinjer til arrangementet.