Foto Les Kaner

Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
90 kr.
Lokalitet
Bastionen
Nørrevoldgade 63
5800 Nyborg
Arrangører
Target
For voksne
Køb billet(ter)
Voksne

Mød forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky

24.09.20
Kom med Nyborg Bibliotek til en spændende aften, hvor du kan møde den prisvindende forfatter, sprogofficer og foredragsholder Anne-Cathrine Riebnitzsky, der med sine anmelderroste romaner ”Den stjålne vej”, ”Forbandende yngel” og ”Smaragdsliberen” har taget kampen op mod uretfærdighed.

Riebnitzsky vil på aftenen fortælle om ”Smaragdsliberen” og sit øvrige forfatterskab, og du har mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren.

nb! Ny dato for arrangementet

Forfattermødet med Anne-Cathrine Riebnitzsky skulle oprindeligt afholdes torsdag 19. marts, men grundet corona-virus, valgte vi at aflyse arrangementet. Heldigvis var Anne-Cathrine Riebnitzsky klar på at flytte arrangementet til efteråret, så det nu afholdes torsdag 24. september kl. 19.00.

Alle, der havde billet til den oprindelige dato, er blevet kontaktet på den mail, de anvendte ved billetbestilling. Har du ikke modtaget eller set mailen, kan du skrive til josp@nyborg.dk.

Et møde mellem to verdner

Anne-Cathrine Riebnitzsky blev født i 1974 i Svendborg. Hendes liv og karriere har været stærkt præget af mødet mellem to vidt forskellige verdner, da hun både er uddannet forfatter fra forfatterskolen i 1998 og uddannet sprogofficer i russisk ved hæren i 2003. Dette er hendes prisvindende debutroman ”Den stjålne vej” fra 2012 et godt eksempel på, da den blev til på baggrund af mødet med en række afghanske kvinder under hendes udsending til Afghanistan i 2007. 

Efterfølgende har Riebnitzsky udgivet flere anmelderroste romaner og modtaget en af Danmarks fineste litterære priser, De Gyldne Laurbær, for sin anden roman, ”Forbandede yngel” (3013), hvor Riebnitzsky hentede inspiration fra sin egen barndom, der var præget af forældrenes mangel på forståelse, medfølelse og overskud.

Kampen mod uretfærdighed

Riebnitzskys stil er hverdagsrealistisk og hendes karakterer er som oftest socialt udstødte eller udsatte individer, der ofte har rod i Riebnitzskys møder med virkelige personer. Vold mod børn og kvinder, omsorgssvigt og voldtægter er centrale tematikker i hendes forfatterskab.

Udover sit forfatterskab er Anne-Cathrine Riebnitzsky specielt kendt som kvinden med fokus på undertrykte kvinder i den krigshærgede Helmand-provins, hvor hun har gjort et fantastisk arbejde for den demokratiske udvikling. 

”Smaragdsliberen"

Riebnitzskys seneste roman ”Smaragdsliberen” (2018), som vil være særligt i fokus til forfattermødet i Nyborg, er blevet solgt i mange eksemplarer og rost til skyerne af både anmeldere og læsere over hele landet. 
Det er en stærk og poetisk roman om venskaber på tværs af religion, kærlighed og fald og om at vælge livet til i en verden med krig og terror.

Andre biblioteker om forfattermødet

Flere andre biblioteker har haft besøg af Anne-Cathrine Riebnitzsky, og om hendes fordrag har de bl.a. udtalt:

"Vi havde et fantastisk godt arrangement med Anne-Cathrine Riebnitzsky. Hun er utrolig sympatisk og en fremragende fortæller. Jeg har allerede fået mange positive tilkendegivelser fra tilhørere."
- Silkeborg Bibliotekerne

"ACR var en rigtig god formidler og et varmt og dejligt menneske. De fremmødte borgere var meget begejstrede, og det var vi fra Biblioteket bestemt også."
- Randers Bibliotek

"Anne-Cathrine er engageret, underholdende, vidende, lyttende, sjov, alvorlig og hun formår virkelig at komme ud over rampen."
- Aabenraa Bibliotek

Materialer