Arrangementer for voksne
Mød forfatterne
Noget af det, vi vægter højest, er at inspirere dig til videre læseoplevelser og fordybelse i dine fortrukne forfattere. Derfor inviterer vi hvert år en række forfattere forbi til at tale om deres liv og forfatterskaber, mens du har mulighed for at stille alle de spørgsmål, du brænder inde med. Forfatterne vil typisk fortælle om, hvordan de blev forfattere, hvordan de blev inspireret til deres værker og hvordan deres arbejdsproces forløber etc.
Forfattermøderne finder sted på hverdagsaftener, og billetterne koster 90 kr. stykket inkl. billetgebyr.
Se hvilke forfattere du kan møde via dette link (åbner internt indhold)
Den Digitale Time
Den digitale Time er et åbent tilbud til alle, der ønsker hjælp til computer, tablet eller smartphone.
Kom og få gode idéer, tips og tricks. Vi stiller skarpt på alt lige fra bibliotekets hjemmeside til udbuddet af digitale tjenester og selvbetjeningsløsninger.
Den Digitale Time finder sted på Nyborg Bibliotek torsdag i ulige uger kl. 16-17.
Læs mere via dette link (åbner internt indhold)
Johanne anbefaler
Flere gange om året kan du blive inspireret til nye læseoplevelser, når bibliotekar Johanne Søndergaard Poulsen anbefaler bøger.
Guidet Fælleslæsning
Få dig en særlig og berigende social læseoplevelse til guidet fælleslæsning, hvor vi sammen hører og diskuterer teksterne, så vi kan dele følelser, tanker og refleksioner med hinanden og dermed få endnu mere ud af læseoplevelsen.
Det er gratis at deltage og kræver ingen forberedelse at være med.
De fælles kulturprojekter
Foruden vores egne arrangementer deltager Nyborg Bibliotek i Nyborg Kommunes årligt tilbagevendende fælles kulturprojekter, hvor vi birdrager med forskellige arrangementer og aktiviteter for børn, unge og voksne. Læs mere via nedenstående titler, der alle linker til eksternt indhold i nye vinduer.
Hold dig opdateret
Du kan altid holde dig opdateret om vores kommende arrangementer her på hjemmesiden under "Det Sker" via dette link (åbner internt indhold), eller på vores Facebook via dette link (åbner internt indhold).