Bestil biblioteket to-go og afhent reserveringer

20.01.21
Selvom bibliotekerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk har lukket frem til og med 7. februar, kan du stadig bestille vores biblioteket to-go-poser.

Sådan gør du:

Bestil en biblioteket to-go-pose ved at sende en mail til bibliotek@nyborg.dk eller ringe til 63 33 70 75 i tidsrummet mandag-fredag kl. 8-16.

Når du bestiller, bedes du oplyse følgende:

  • Dit navn
  • Mail/telefonnummer
  • Afhentningssted (Nyborg, Ullerslev og Ørbæk)
  • Ønsker til posens indhold (genre, forfatter, titel etc.)
  • Alder, hvis du bestiller til børn

Du får besked, når posen er klar til afhentning, og har derefter 7 dage til at hente den.

Vi sammensætter en pose med forskellige materialer ud fra dine ønsker, og har du reserveringer klar til afhentning, pakker vi dem med i posen. Vi håber, at der uanset hvad, er en god læseoplevelse klar til dig i posen.

Du kan også stadig reservere materialer fra Nyborg Bibliotek og de andre biblioteker i Danmark, der i øjeblikket låner ud. Hvis du har reserveringer klar til afhentning, kan du ringe på dørklokken ved Nyborg Bibliotek. Så finder vi materialerne og låner dem ud til dig.

Afhentning:

Materialerne er allerede lånt ud til dig, når du henter posen.

Afhentning på Nyborg Bibliotek 

Vi pakker poser på alle hverdage. Poserne kan afhentes på Nyborg Bibliotek alle hverdage i nedlukningsperioden i tidsrummet 10-16.

Ring på dørklokken på skiltet og bliv stående bag skiltet - så finder vi din pose eller dine reserveringer til dig.

Afhentning på Ullerslev Bibliotek og Ørbæk Bibliotek

Fra mandag 25. januar kan du også afhente to-go-poser og reserveringer på Ullerslev Bibliotek og Ørbæk Bibliotek, men du kan allerede bestille poserne nu.

Poserne kan afhentes på Ullerslev Bibliotek og Ørbæk Bibliotek mandage, onsdage og fredage under nedlukningen i tidsrummet 12-16.

Ring på dørklokken på skiltet og bliv stående bag skiltet - så finder vi din pose eller dine reserveringer til dig.

.....

Vi følger naturligvis regeringens og sundhedsmyndighedernes retningslinjer, når vi pakker og udleverer poserne.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse med din biblioteket to-go-pose.