Glæd dig til børnevalget 2021. Du kan stemme fra den 28. oktober på dit bibliotek.

Om dette arrangement

Tid
8:30 - 18:00
Pris
Gratis
Bibliotek
Target
For børn
Særarrangement

Børnevalget 2021

28.10.21 - 16.11.21
Kom ned på børnebiblioteket i Nyborg, Ullerslev eller Ørbæk og vær med til at stemme på, hvem der skal vinde Børnevalget 2021. Måske er det netop din stemme, der afgør det hele.

Valg, hvad er det?

Du har måske hørt, at de voksne snart skal ned og stemme. Det skal de, fordi vi i Danmark har demokrati, som betyder, at man beslutter det, som flest personer stemmer for.

Men da alle voksne ikke har tid til at sidde ind på rådhuset og træffe beslutninger dagen lang, vælger de i stedet nogle personer, de er enige med, og som kan træffe beslutninger for dem. Disse personer kaldes politikere, og de lever simpelthen af at træffe beslutninger.

Som barn kan du ikke stemme på politikerne til voksenvalget, men til gengæld kan du stemme til Børnevalget, som er forbudt for voksne.

Sådan stemmer du

Børnevalget kører fra 28. oktober.

Du kan vælge mellem 11 forskellige børnebogsfigurer, som alle sammen går ind for noget forskelligt. Hvem du kan stemme på, afslører vi når valget skydes i gang.

Kom ned på dit børnebibliotek i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk og afgiv din stemme der. Den figur, der får flest stemmer i hele Danmark, vinder valget.

Klar, parat, STEM!

- - - - - - - - - -

Meget mere valg

I anledning af kommunal- og regionalvalget 16. november 2021 har vi lavet en temaside, hvor vi stiller skarpt på valg og demokrati.

Her kan du finde vigtige informationer og blive inspireret til nye læseoplevelser.

>>> Besøg temasiden via dette link! <<<