Giv en bog nyt liv!

05.05.21
Som noget nyt kan du nu købe brugte biblioteksbøger til 5 kr. stykket på bibliotekerne i Nyborg, Ullerslev og Ørbæk og dermed være med til at genbruge bøgerne og give dem nyt liv.

Nyborg Bibliotek og verdensmålene

På Nyborg Bibliotek har vi gjort FN's Verdensmål til et af vores fokusområder.

Det 12. mål har fokus på at sikre ansvarligt og bæredygtigt forbrug og produktion for fremtiden. Et af delmålene herunder er at reducere affaldsmængden ved bl.a. at genbruge mere.

Derfor sælger vi nu ud af de kasserede materialer, så vi sammen kan give bøgerne nyt liv.

Læs mere om det 12. mål via dette link (åbner eksternt indhold i nyt vindue)!

Læs mere om Nyborg Bibliotek og verdensmålene via dette link (åbner internt indhold)!

12 - Ansvarligt forbrug og produktion