Kunstportal Fyn

Sådan bruger du Kunstportalen

Kunstportal Fyn gik online oktober 2005. ​Kunstportalen er et samarbejdsprojekt mellem de fynske folkebiblioteker - støttet af Kulturregion Fyn. Under mottoet:"En genvej til den gode kunstoplevelse", forsøger kunstportalen at sætte spot på den professionelle kunst på Fyn og øerne. Et værktøj både for den professionelle kunstformidler, kunstforeninger og kunstinteresserede.

Kunstportal Fyn har profiler på ca. 300 kunstnere og 75 udstillingssteder. Hver profil er skabt i tæt samarbejde med kunstnere og udstillingssteder og opdateres løbende. Hver fynsk kommune har sin egen lokalredaktør, som har kontakten til kommunens kunstliv. På forsiden og på kommunernes egne sider er der løbende information om små og store kunstbegivenheder. Desuden har kunstportalen gennem Kulturregionen et samarbejde med kunstmagasinet Kunsten.nu, der leverer længere anmeldelser og artikler om Fyns aktuelle kunstliv.

Vi har brugere fra hele landet - både øens egne indbyggere og turister fra andre dele af landet. Kunstportalen tilbyder et månedligt nyhedsbrev, tips på vores Facebook-side, mail-box med spørgefunktion, "Ud til Kunsten" og endelig står kunstportalen bag arrangementer som fx den årlige kunstudflugt.

Der kræves ikke noget log ind.
 
Gå til kunstportal Fyn