Stumfilm.dk

Adgang
Fri adgang for alle
Oplev filmarven blive vakt til live, når Det Danske Filminstitut forvandler analogt til digitalt. Over 400 stumfilm fra perioden 1897–1928 bliver løbende digitaliseret og gjort tilgængelige på stumfilm.dk

Dansk films guldalder

Fra omkring 1910 og ti år frem var dansk film blandt verdens førende både forretningsmæssigt og kunstnerisk. Det var en tid, hvor stjerner som Asta Nielsen, Valdemar Psilander, Gunnar Tolnæs og Fy & Bi funklede langt ud over landets grænser, og hvor instruktøren Carl Th. Dreyer skabte en stor del af sit samlede værk.

Digitaliseret og frit tilgængelig

Nu bliver dansk films guldalder vakt til live på stumfilm.dk, hvor alle kan følge med i digitaliseringen af af alle bevarede danske stumfilm. Du kan både streame filmene og se plakater, fotografier og tematekster, m.m.

Så hvad enten du er forsker, filmnørd eller bare almindeligt nysgerrig, vil stumfilm.dk tilbyde et vedkommende indblik i et skelsættende kapitel af den nyere verdenshistorie.

Alt er gratis og frit tilgængeligt, og du skal ikke tegne abonnement eller logge ind.

Tags