Teater og Musik

Tossede Tirsdage: Schumanns Cirkus og Western Show

Benny Schumann med sine bugtalerdukker og en hest.
Glæd dig til et forrygende mix af cirkusnumre med klovnerier, hestedressur og meget mere, når en af Danmarks mest erfarne cirkusartister, Benny Schumann, inviterer til cirkusshow sammen med sin gæst Luis Schumann-Torres.
Tid
10:00 - 10:45
I samarbejde med
Nyborg Kommune
Adresse

Gasværksvej 2
5800 Nyborg
Danmark

Benny Schumann har optrådt med cirkus i mere end 70 år rundt omkring i Europa, USA og Afrika. Siden 1993 har han turneret rundt i Danmark med sit soloshow Schumanns Mini-Cirkus, hvor han ofte har en gæst med. Til Tossede Tirsdage er gæsten Luis Torres-Schumann, der byder på vaskeægte hestedressur. 

Arrangementet egner sig især for børn fra 3 år og deres voksne.

Vigtig info

  • Arrangementet foregår udendørs, så husk at klæde jer på efter vejret.
  • Publikum skal sidde ned på græsset under arrangementet, så vi anbefaler, at I medbringer klapstole eller tæpper.
  • Mad, drikke og snacks må meget gerne medbringes og nydes før, under og efter arrangementet. 
  • I tilfælde af regn aflyses arrangementet, da det desværre ikke er muligt at flytte dette arrangement indendørs. Det meldes ud her på siden og på Facebook senest kl. 09.30 på dagen. Er du i tvivl, kan du kontakte Nyborg Bibliotek på 6333 7075.

Find vej

Tossede Tirsdage finder sted på "Den Grønne", der ligger langs Glacisstien. Den nærmeste indgang til Glacisstien er ved Gasværksvej 2.

Der er enkelte parkeringspladser ved Gasværksvej 2, og ellers er der en større parkeringsplads ved Dronningensvej, hvorfra der er ca. 5 min gang til Den Grønne.