Mathias anbefaler: Læs bogen bag årets Voldspil
Christopher Isherwood (født 1904 i England) boede i 1929-1933 i Berlin, hvor han bedre kunne være sig selv i byens frisindede natteliv. I 1933 flygtede han fra landet, og med udgangspunkt i sine oplevelser skrev han bøgerne "Mr. Norris skifter tog” (1935) og ”Farvel til Berlin” (1939), hvoraf den sidste især er blevet udødeliggjort med musicalen ”Cabaret” (1966) og den efterfølgende filmatisering (1972).
”Farvel til Berlin” er en autofiktiv roman om en delvist fiktiv Christopher Isherwoods år i Berlin, hvor han møder en række opdigtede karakterer, der alle er inspireret af virkelige personer eller hændelser fra byen. Bogen er inddelt i afsnit, der centrerer sig omkring specifikke karakterer. Vi møder bl.a. Fräulein Schröder, der siden sin mands død har levet gennem sladderen fra sine logerende, den mystiske og velhavende Bernhard Landauer, den lettere narcissistiske og dovne teenager Otto og hans omsorgsfulde og lidt for undskyldende mor Frau Nowak. Men den uden tvivl mest ikoniske og kendte karakter fra bogen, er den farverige og intense kabaretsanger Sally Bowles, der lever et udsvævende liv på den berlinske nattescene i håbet om, at den næste mand er vejen til en stjernekarriere som filmskuespiller. Bowles er en kompleks, charmerende, fandenivoldsk og ekstremt egocentreret karakter, der på den ene side er dødhamrende irriterende, fordi hun gang på gang træder på folk omkring sig, og alligevel bliver man som læser lige så draget af hende som Christopher. Bowles’ historie, som er grundlaget for musicalen, fylder kun 70 sider i bogen, men jeg vil anbefale at læse hele historien, for tilsammen udgør alle de skønne fortællinger brikker i det puslespil, der tegner et billede af tidens Berlin.
Fælles for mange af karaktererne er, at de er så optagede af deres liv nu og her, hvad end det drejer sig om at nyde livet ved at ødsle penge bort på luksus eller at overleve de trange kår og økonomisk krise, at de helt eller delvist er blinde over for den nazistiske trussel, der lige så stille sniger sig ind på dem som et spøgelse gennem historien. Visse karakterer, som Bernhards søster Natalia har fået øjnene op for, at nazismen kan blive et problem for en jødisk familie som Landauer, mens andre tror indtil det sidste på, at kommunismen og arbejderne vil sejre. Der er også karakterer, der forblændes af Hitlers propaganda, mens andre har så travlt med at leve deres liv og bekymre sig om egne problemer, at de vender det blinde øje til.
Selvom ”Farvel til Berlin” ikke er den mest plottunge bog, så er den alligevel en pageturner, fordi karaktererne er så velkonstruerede, komplekse og interessante i deres interaktioner, og bogen er så godt skrevet, at sproget stadig holder og aldrig virker gammeldags her mere end 80 år senere. Samtidig er det interessant at få en så troværdig førstehåndberetning fra mellemkrigstidens dekadente Berlin og berlinernes forhold til nazisternes gradvise magtovertagelse. Hvis du skal ind og se Nyborg Voldspils ”Cabaret” til sommer, hvis du interesserer dig for 2. verdenskrig, eller hvis du bare godt kan lide en god fortælling med skæve karakterer, så vil jeg anbefale dig at låne ”Farvel til Berlin” på Nyborg Bibliotek.
