Film, musik og spil

Foruden vores store bogsamling har vi også en bred vifte af film, konsolspil, musik og noder, som du kan dykke ned i.

Film på DVD og Blu-Ray

Vi har et bredt udvalg af både nye og gamle film og tv-serier fra Danmark og resten af verden på DVD og Blu-Ray. Filmene udvælger vi bl.a. ud fra efterspørgsel, kvalitet, film- og kulturhistorisk værdi samt hvilke film, der er gjort tilgængelige til at udlåne på bibliotekerne.

I takt med at flere danskere er begyndt at streame film og serier, indkøber vi også langt færre film, end vi tidligere har gjort, men vores indkøber udvælger stadig en række nyudgivelser, som du kan låne med hjem.

Find vores nyeste film og bøger via dette link (åbner internt indhold)

Stream film med biblioteket

Du kan også streame film med biblioteket derhjemme eller hvor du befinder dig, ved at benyttet bibliotekernes filmstreamingskanal Filmstriben.

På Filmstriben kan du se en bred vifte af spillefilm, kortfilm og dokumentarfilm for børn, unge og voksne.

Læs mere om Filmstriben via dette link (åbner internt indhold)

Computer- og konsolspil

Hos os kan du også låne konsolspil til følgende konsoller:

  • Nintendo Wii og Nintendo DS
  • Sony Playstation 3 og 4
  • Microsoft Xbox 360
  • PC

Musik og noder

Hos os kan du låne CD'er, noder og bøger om, hvordan du lærer at mestre et bestemt instrument. I vores musiksamling kan du både finde pop, rock, klassisk og musical m.m.

I takt med at flere danskere er begyndt at streame musik, indkøber vi også langt færre CD'er, end vi tidligere har gjort, men vores indkøber udvælger stadig en række nyudgivelser, som du kan låne med hjem.

Leder du efter noget bestemt?

Du kan søge i vores film, spil, musik og noder her på siden på samme måde som du fremsøger bøger.

Hvis du er på udkig efter noget bestemt, som vi ikke har på Nyborg Bibliotek, kan det muligvis bestilles hjem fra et andet bibliotek via bibliotek.dk.

Du er også altid velkommen til at spørge os, om vi har det eller kan skaffe det hjem til dig.

Læs mere om bibliotek.dk via dette link (åbner internt indhold)