Vi fejrer, at vi igen kan mødes om litteraturen

19.05.21
Kom med ind i forfatternes maskinrum, når Nyborg Bibliotek inviterer til forfattermøder i 2021. Glæd dig til at møde Leonora Christina Skov, Mich Vraa, Jesper Bugge Kold og Sandra Hedegaard Rasmussen.

Gående Fælleslæsning

Tirsdag 22. juni
kl. 10.00-11.30
Starter ved Nyborg Bibliotek

Er du glad for litteratur, frisk luft og bevægelse? Så kom med til Nyborg Biblioteks "Gående Fællelæsning", hvor vi kombinerer de tre. Det kræver ingen forberedelse, så alle kan være med.

Læs mere via dette link!

Bliv bæredygtig med Signe Wenneberg

Torsdag 26. august
kl. 19.00-21.00
på Bastionen

Vi møder ofte ordet ”bæredygtighed” i vores hverdag, men hvad vil det egentlig sige, at du gør din hverdag mere bæredygtig, og hvor starter du? Kom og bliv klogere på dette, når Signe Wenneberg deler ud af sine tips og tricks til, hvordan du selv kan lave små grønne forandringer i din hverdag.

Læs mere via dette link!

Mød forfatteren Leonora Christina Skov

Torsdag 2. september
kl. 19.00-21.00
på Bastionen

Leonora Christina Skov er lige nu aktuel med "Hvis vi ikke taler om det". Hør hende fortælle om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker, om tiden efter udgivelsen af ”Den, der lever stille” og om de kapitler i sin historie, hun først har vovet at åbne nu. 

Læs mere via dette link!

Mød forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold

Onsdag 13. oktober
kl. 19.00-21.00
på Bastionen

Kom til en enestående aften i selskab med de anmelderroste, fynske forfattere Mich Vraa og Jesper Bugge Kold, der har slået pjalterne sammen og skrevet romanen ”Pigen fra det store hvide skib”, som udkom i begyndelsen af 2021.

Læs mere via dette link!