Fra venstre: Iben Mondrup, Anne-Marie Vedsø Olesen og Leif Davidsen

Mød forfatterne med Nyborg Bibliotek

12.09.22
Dette efterår kan du sammen med Nyborg Bibliotek møde forfatter Thomas Brunstrøm, Iben Mondrup, Anne-Marie Vedsø Olesen og Leif Davidsen.

Norden i Nyborg

Mød forfatteren Iben Mondrup

Torsdag 29. september
kl. 19.00-21.00
på Bastionen

Vær med til at skyde Norden i Nyborg i gang, når vi sammen med den prisvindende forfatter Iben Mondrup rejser til Grønland gennem hendes nyeste roman ”VITTU” og hendes øvrige forfatterskab. Iben Mondrup er en garvet foredragsholder, der sætter dialogen med sit publikum højt. Hun er ikke bleg for at bruge sin egen livshistorie i sine foredrag, hvilket gør hendes optrædener nærværende og levende.

Læs mere og bestil billetter via dette link!

Norden i Nyborg.

Mød forfatteren Anne-Marie Vedsø Olesen

Lørdag 1. oktober
kl. 14.30-15.30
på Nyborg Bibliotek

Vær med når den prisvindende forfatter Anne-Marie Vedsø Olesen fortæller om romanerne "Snehild" og "Misteltenen", der er de første to bind i "Vølvens Vej" - en storslået nye trilogi med nordiske mytologi som inspirationskilde.

I serien "Vølvens Vej" følger vi den 12-årige pige Snehilds vej fra landsbypige til magtfuld vølve. Da Snehild bliver født, spår nornerne, at hun er noget særligt, og langsomt spirer synske kræfter frem i hende.

Læs mere og bestil billetter via dette link!

Mød forfatteren Leif Davidsen

Onsdag 26. oktober
kl. 19.00-21.00
på Bastionen

Kom til en enestående aften i selskab med forfatter og journalist Leif Davidsen, hvor han fortæller om sit forfatterskab med fokus på sin nye roman ”Lenins bodyguard”, og trækker tråde til det aktuelle Rusland og sin tid som korrespondent i Sovjetunionen.

I firserne var han hele Danmarks Mr. Moskva som DR’s korrespondent i Sovjetunionen, og i dag er han en af landets mest læste og folkekære forfattere med sine politiske thrillers, der i høj grad trækker på Davidsens egne erfaringer fra tiden som journalist.

Læs mere og bestil billetter via dette link!