Forfatterstafet - Mød 10 forskellige forfattere!

25.03.22
Forfatterweb har skudt gang i en forfatterstafet, hvor du kan møde 10 af tidens mest kendte og populære forfattere gennem interviews foretaget af Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg.

Følg med i Forfatterstafetten på forfatterweb.dk og Forfatterwebs Facebookside, samt her på siden, hvor vi løbende lægger de 10 interviews op.

Lotte Kirkeby: Hvor meget skal man lade som om?

Lotte Kirkeby er forårets anden gæst i Forfatterwebs Forfatterstafet.

Hendes seneste roman “Hvis man ikke vidste bedre" prikker hul på forestillingen om parcelhusdrømmen med den gode mor og den lykkelige familie i fortællingen om en kvinde, der tager livtag med, hvor meget man skal lade som om, man er lykkelig i noget, man ikke rigtig er lykkelig i, og hvor egoistisk kan man tillade sig at være som mor i de livsvalg, man træffer.

Det er de nære relationers dilemmaer, ansvaret over for sig selv og ansvaret over for andre, der løber som en rød tråd gennem Lotte Kirkebys forfatterskab.

Forfatterweb-stafet med Lotte Kirkeby

 

Jesper Stein: Angsten for at blive ædru

Jesper Stein er forårets første gæst i denne nye runde af Forfatterstafetten. Forfatteren, der især er kendt for sine skarpe krimier, har netop udgivet en hudløs ærlig roman om sit opgør med alkoholismen.

“Ædru” skildrer "en mand, som pludselig bliver ædru og dermed står ovre på den anden side af gærdet og ser på det liv, han har levet, og den litteratur, han har læst, og tænker, what, hvad er det, der er foregået?" fortæller Jesper Stein i dette åbenhjertige interview med Forfatterwebs litteraturformidler Sarah Corner-Walker Hvidberg. Her forklarer han, hvad det er, misbrugere frygter at gå glip af, den dag de begynder et liv uden alkohol.

Forfatterweb-stafet med Jesper Stein

 

Om Forfatterweb

Forfatterweb er bibliotekernes online forfatterleksikon med mere end 1000 portrætter af danse og udenlandske forfattere - både afdøde og nulevende. På Forfatterweb finder du både informationer om forfatterne og deres værker samt inspiration med forfatterne i fokus.

Besøg Forfatterweb via dette link!