Om dette arrangement

Tid
19:00 - 21:00
Pris
Gratis
Lokalitet
Bastionen
Nørrevoldgade 63
5800 Nyborg
Arrangører
Nyborg Bibliotek, Frivilligcenter Nyborg, AOF
Target
For voksne
Foredrag og Debat

Foredrag om Frivillighed og Fællesskab

21.09.21
Kom med, når Frivilligcenter Nyborg og Nyborg Bibliotek inviterer til foredrag om Frivillighed og Fællesskab med Mads Nygaard og Jonas Norgaard Mortensen.

To vinkler på Frivillighed og Fællesskab

I anledning af Frivillig Ugen 2021 inviterer vi til dette foredrag, hvor Jonas Norgaard Mortensen og Mads Nygaard med hver deres vinkel og ekspertise sætter fokus på frivillighed og fællesskab.

Jonas Norgaard Mortensen lægger op til debat om vores menneskesyn, tillidsfulde relationer og det frivillige medborgerskab, som ifølge Mortensen er nøglen til den danske rigdom og velfærd - Det danske guld. Han stiller spørgsmål ved, om vi er ved at tabe og glemme det, og om tiden er kommet til igen at fokusere på frivillighed, fællesskab og det personlige engagement.

Mads Nygaard vil i sin del af foredraget fortælle om arbejdet med at genforene 65 uledsagede mindreårige med deres familier. Det er sket via lutter frivillighed og gennem De Uledsagedes Bog, som Mads skrev sammen med dokumentarist Michael Graversen.

Jonas Norgaard Mortensen

Jonas Norgaard Mortensen er som forfatter og foredragsholder engageret i værdidebatten om menneskesyn og samfund. Han har arbejdet med feltet som kommunikationschef i foreningslivet, partisekretær i det politiske, regionsleder i Mellemøsten og landerepræsentant i Centralafrika. I 2012 udgav Jonas Norgaard bogen "Det fælles bedste" og har siden udgivet flere bøger om personalisme, menneskesyn og samfund. 

Mads Nygaard

Forfatter Mads Nygaard begyndte sin skrivekarriere med at sende stof til ugeblade og aviser, og debuterede som romanforfatter i 2000 med ’Koalaens kærlighed’. Men det er som medstifter af folkebevægelsen ’Venligboerne’, der hjælper flygtning i Danmark, at han for alvor er blevet kendt i den brede befolkning. Han har efterfølgende udgivet to bøger om emnet: ’Venligbogen’ og ’De uledsagedes bog’, som begge handler om flygtninge og frivilligt arbejde.

Billetter

Arrangementet finder sted på Bastionen. Da der er et begrænset antal pladser, skal du bestille billet.