Vores Natur: Hav og kyst

20.04.20
Næsten tre fjerdedele af verdens overflade er dækket af vand, og derfor omtales Jorden ofte som "Den blå planet". Især i Danmark spiller havet en stor rolle, da vores lille land har omkring 8.750 km kyststrækning, hvormed der er rig mulighed for at benytte havet til fiskeri, sejlads og badeture. Havet og kysten er den anden naturtype, der behandles i temasamarbejdet "Vores Natur", og her har vi samlet både faglitteratur og skønlitteratur om emnet.

Havets dragende kraft

Havet er på én og samme tid smukt og brutalt. Er der noget så beroligende som lyden af havets bølgeskvulp, mens du ser ud over den store blå uendelige flade og drømmer dig langt væk? Men havet kan også være barskt og brutalt. Mange sømænd er blevet opslugt af havet og de seneste års vildere vejr, har vist os risikoen ved at bo langs de danske kyster.

Det er tydeligt i både kunsten og litteraturen, at havet altid har draget os mennesker - og måske især danskerne. Nogle af de stærkeste danske eksempler på havet og kyseten i dansk billedkunst, finder vi især hos Skagensmalere som P.S. Krøyer og Michael Ancher, mens vi i litteraturen kan møde havet i Hans Kirks Fiskerne og Carsten Jensens Vi, de druknede.

Desuden spiller havet også en væesntlig rolle i flere internationele romanklassikere. En fjende lurer i dybet i Herman Melvilles Moby Dick, og en gammel fisker får sin sag for, da hans livs fangst bider på krogen i Ernest Hemingways Den gamle mand og havet, mens Kong Odysseus må så grueligt meget igennem på hans langvarige og forsinkede hjemrejse over havet fra Troja til Øen Ithaka i Homers Odyseen.

Find flere søfortællinger på eReolen her!

Oplev havet og kysten

Også i faglitteraturen kan du finde mange inspirerende og spændende bøger om havets forunderlige univers og kysten, hvor det velkendte land møder det store blå og ukendte farvand. Hvis du foretrækker at opleve havet fra land, kan du i stedet tage med andre eventyrerer ud på de store oceaner. Du kan f.eks. stævne ud med Troels Kløvedal i Kærligheden, kildevandet og det blå ocean, eller rejse med hans søn og barnebarn i Hej far kære Emil. Du kan oså rejse jorden rundt med en helt almindelig dansk familie, der sætter deres liv på standby for at forfølge drømmen om at drage ud I samme båd, mens du i En hvalfangerfærd gennem troperne til Sydishavet kan høre om livet som hvalfanger for hundrede år siden.

Du kan også selv stævne ud på eventyr langs de danske kyster. I Kysten er klar finder du inspiration til 5.600 km. cykeltur langs de danske kyster, mens du i Strandbogen kan få gode idéer til naturoplevelser ved hav og strand.

Se afsnittet om "Hav og kyst" i DR's nye naturserie

Bibliotekernes kampagne "Vores Natur" lægger sig op ad DR’s serie ”Vilde, vidunderlige Danmark”, der sendes hver søndag i uge 15-19. 

Se afsnittet om Hav og Kyst her!

Temasamarbejdet "Vores Natur"

I uge 16-20 sætter Danmarks Biblioteker, Danmarks natur- og friluftsorganisationer og DR fokus på "Vores Natur" i et storstilet temasamarbejde.

Læs mere her!