Om dette arrangement

Tid
19:00 - 20:30
Pris
Gratis
Lokalitet
Nyborg Bibliotek
Torvet 11
5800 Nyborg
Køb billet(ter)
Anbefalinger

Kom til boganbefaling på Nyborg Bibliotek

08.10.20
Find dine store læseoplevelser til efteråret, når bibliotekar Johanne Søndergaard Louv traditionen tro anbefaler gode bøger på Nyborg Bibliotek 8. oktober kl. 19.

Gå efteråret i møde med en god bog

Findes der noget mere hyggeligt end at sidde med en god bog i stearinlysets skær, når efterårsvejret rusker i træerne udenfor? Efterårstid er lig med læsetid, og derfor glæder vi os til endnu engang at invitere dig til en inspirerende aften, hvor Johanne anbefaler gode bøger, du ikke må snyde dig selv for.

Denne gang har Johanne plukket en bred buket af gode læseoplevelser, der både omhandler familieliv, racisme, kærlighed, tab, traumer, samfundstendenser og evigtgyldige livsvilkår.

Om Johanne

Johanne Søndergaard Louv er cand.mag. i litteraturhistorie, forfatter til børnebogen ”Pigen, der fik ordene galt i halsen” og arbejder til daglig som bibliotekar på Nyborg Bibliotek.

Tid, sted og billetter

Johanne anbefaler bøger på Nyborg Bibliotek torsdag 8. oktober kl. 19.00- 20.30, og vi er vært ved en forfriskning til arrangementet.

Det er gratis at deltage, men da der er et begrænset antal pladser, skal du bestille billet her.

Arrangementet tager naturligvis højde for sundhedsmyndighedernes anbefalinger i forhold til coronasmitte.

Vi glæder os til at se dig.